Politiken tirsdag: Spændingen om, hvem der skal besætte de ni pladser i CSC World Onlines Tour de France-trup, udløses først senere på ugen. Men mere og mere taler for, at det professionelle mandskab i den store franske styrkeprøve lancerer et af de mest spændende, nye hjemlige etapeløbsnavne, Nicki Sørensen, selv om han ikke oprindeligt var at finde i bruttotruppen. »For mig at se er Nicki selvskrevet til Tour-starten. Det handler også om at arbejde på længere sigt, og han er i mine øjne en kommende mand netop i denne sammenhæng», siger en af CSC World Onlines sportsdirektører Johnny Weltz, der tror på, at han ikke står alene med sin vurdering af Nicki Sørensens kvaliteter. I øjeblikket gør den 26-årige dansker et særdeles lovende indtryk i Schweiz Rundt, hvor han på gårsdagens krævende etape fra Locarno til Naters, der bragte feltet over løbets højeste punkt, 2.478 m, sad med i gruppen, hvor alle de bedste i det overordnede klassement ligeledes befandt sig. Og sammenlagt ligger han i denne sin første, rigtigt store etapeløbsudfordring nr. 45. Med et succesrigt gigant-udbrud på 124 km bekendte sidste sæsons Giro d'Italia-triumfator, den 27-årige italiener Stefano Garzelli, i øvrigt på gårsdagens etape kulør omkring sine Tour-ambitioner. Garzelli, der fik sit gennembrud med den samlede gevinst i Schweiz Rundt for tre år siden, måtte sige farvel til Giroen i utide på grund af sygdom, men har nu ligesom landsmanden Francesco Casagrande (Fassa Bortolo) styret hele sin satsning ind på den franske opgave. Farvel til pointtrøje På etapen til Naters havde Garzelli indledningsvis selskab af Mapei-holdkammeraten Michele Bartoli, men han slap uden dog at blive indhentet af forfølgerne. I mål havde Garzelli et forspring på 4.23 min. til Bartoli og 7.28 til det første større felt. Her trillede Laurent Jalabert over målstregen som nr. 17 umiddelbart efter Lance Armstrong, og CSC World Online havde foruden Nicki Sørensen også spanieren Francisco Cerezo med her. Jalabert sagde midlertidigt farvel til pointtrøjen, som kasakhstaneren Aleksander Vinokourov (Telekom) overtog. Men det kan ændres igen i dag, når den 25,1 km lange bjergenkeltstart fra Sion til Crans Montana sætter de sidste detaljer på plads i den samlede stilling, hvor Wladimir Belli (Fassa Bortolo) stadig er 1 sek. foran Gilberto Simoni (Lampre), mens der er 1.19 min. ned til Jalabert som nr. 8.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























