Politiken torsdag: I international cykelsport indgår ryttere aftaler om, hvem der skal vinde løb. Det fastslår både Jesper Worre, direktør i Danmarks Cykle-Union (DCU), og den tidligere toprytter Brian Holm. Begge har en klar fornemmelse af, at aftalerne kan involvere store kontante beløb i handler, som dem en ny bog beskylder både Bjarne Riis og Richard Virenque for at have indgået, men kan ikke dokumentere det. »Man behøver ikke være professor for at se, at der er aftaler i cykelsporten. Det kan man gøre ved at følge løbene på tv-skærmen, hvor det ofte er tydeligt, hvordan hold eller ryttere bytter tjenester eller sejre. Om der så også er kontanter indblandet, er umuligt for os i DCU at afgøre, derfor er det meget svært at gøre noget ved«, siger Jesper Worre. Brian Holm tilbudt penge »På mange måder drejer det sig også om begrebet, at den ene tjeneste er den anden værd«, siger Brian Holm, der selv har oplevet at blive tilbudt penge for at lade en anden vinde: »I det allerførste cykelløb, jeg vandt, var jeg i udbrud med en berømt hollænder, der på et tidspunkt sagde, at det var meget vigtigt for ham at vinde, og at han gerne ville betale for det. Jeg anede ikke, hvad det gik ud på. Jeg tænkte bare på at blive nr. 1 og slog ham i spurten«. Den tidligere sportsdirektør for Festina-holdet Bruno Roussel slår i sin nye bog fast, at det er muligt at købe sig til sejre. Bjarne Riis skal have fået 30.000 franc for at lade schweizeren Laurent Dufaux fra Festina vinde en bjergetape i Tour de France, mens Richard Virenque på tilsvarende vis skulle have betalt Jan Ullrich 100.000 franc for en etapesejr. Begge ryttere afviser påstandene som »latterlige«. Betalte for mesterskab Sidste år fortalte den franske eksverdensmester i mountainbike Jérome Chiotti, at han har betalt 50.000 franc for et nationalt mesterskab, mens direktøren for Tour de France, Jean-Marie Leblanc i sin bog fra 1999 beretter, hvordan han for 30 år siden solgte sin 'arbejdskraft' til Roger de Vlaeminck. »Jeg var ikke chokeret. Det er sådan noget, som sker i ethvert felt«, skriver Jean-Marie Leblanc i erindringerne. Bruno Roussel siger, at dens slags aftaler ikke blot indgås mellem rytterne selv, tit er det sportsdirektørerne, der slår handlen af. Kræver mod »Selv direktøren for Tour de France, Jean-Marie Leblanc, har indrømmet, at han som ung lod sig bestikke - hvad skal de unge, der i dag kører under hans opsyn, tænke? Hvis cykelsporten skal reddes, må dens ledere have modet til at skride hårdt ind mod alle udskejelser«. De fik selv en dom i dopingskandalen hos Festina. »Det var mit livs fejltagelse. Jeg skrev min bog efter svære overvejelser - men nogen måtte sige sandheden om, hvordan cykelsporten har ladet sig korrumpere i løbet af 1990erne«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























