FC Københavns plan om at slæbe både italienske Udinese og FCK-træner Roy Hodgson for retten kommer kun til at ramme træneren. Det konkluderer advokat Niels Gangsted-Rasmussen, der er ekspert i sportens retsforhold. Truslen om sagsanlæg kommer, efter at FCKs succestræner, Roy Hodgson, torsdag meddelte, at han siger stillingen op hos de københavnske guldvindere øjeblikkelig. Han har fået nyt job og starter som træner i den italienske Serie A-fodboldklub Udinese. Niels Gangsted-Rasmussen mener, at mens FCK godt kan anklage Roy Hodgson for kontraktbrud, så er der ikke så meget at komme efter, når det drejer sig om italienske Udineses rolle i handlen. »Det er spørgsmålet, hvad Udinese egentlig har gjort galt. De bryder ikke nogen kontrakt ved at underskrive med Roy Hodgson. Den kontrakt har ikke noget at gøre med FCK, så de gør jo egentlig ikke noget galt«, siger Niels Gangsted-Rasmussen. Når det kommer til Roy Hodgsons situation, mener eksperten, at det helt og holdent kommer an på, hvad der præcist står i trænerens kontrakt. Men under alle omstændigheder mener Niels Gangsted-Rasmussen, at FCKs direktør, Flemming Østergaards, udtalelse, om at kontrakten er ubrydelig, ikke er helt klar. »Man kan sige, at for eksempel et lejemål er uopsigeligt med en fastsat tidsperiode, hvor der skal betales leje. Men med hensyn til trænerens ansættelse vil jeg tro, at han er ansat som funktionær. Og med dem er det sådan, at de binder sig til at have en opsigelsesfrist. Og således kan der blive tale om, at den kontraktbrydende part skal betale en bod. Men det hele kommer an på, hvad der præcist står i kontrakten«, siger han. Hvad der bliver Roy Hodgsons skæbne i retssalen er uvist. Men det er sikkert, at englænderen trækker sydpå, og at FCK mangler en træner fra træningsstart den 28. juni.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen