Roy Hodgsons farvel til trænerjobbet i FCK skyldes, at han savner Italien. På et pressemøde torsdag sagde han, at tilbuddet fra den italienske fodboldklub Udinese netop kunne rette op på det savn. Samtidig ligger der en udfordring i at træne Serie A-holdet, der sluttede som en skuffende nummer 12. Den 54-årige englænder har tidligere været træner for storklubben Inter Milano. Om sagsanlægget ville Roy Hodgson dog kun sige, at det er første gang, han bliver sagsøgt, at det aldeles ikke huer ham, og at det gør ham trist til mode. Han pointerede, at han ikke forlader klubben i vrede, og at han håber, at fans og spillere vil se tilbage på hans etårige FCK-karriere på en positiv måde. Efter sommerpausen skal FCK spille om kvalifikationen til Champions League. Men Hodgson sagde, at han ikke var blændet af den ellers positive fremtidsudsigt, og at han hellere vil bo i Italien og træne danskerklubben Udinese. En klub han mener der har et stort potentiale. Detaljerne omkring sin nye kontrakt kunne han ikke sige meget om. Årsagen er, at han ikke har skrevet under på noget endnu. »Der mangler stadig et par detaljer i aftalen med Udinese. Men jeg kan afvise, at mit klubskifte har noget med økonomi at gøre. Jeg forventer, at lønnen bliver omtrent den samme, som den jeg hidtil har haft. Årsagen til skiftet er udfordringen og mit ønske om at komme tilbage til italiensk fodbold og kultur«, sagde Roy Hodgson.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Debatindlæg af Lærke Malmbak