Politiken fredag: Hver gang en fodbold triller over en sidelinie, appellerer en hel håndfuld spillere fra begge hold i forsøget på at påvirke dommeren. Det er vel - i hvert fald for dette ene hold - et beskedent forsøg på at snyde. Andre gange har det større betydning, når hånden ryger op. Som da Diego Maradona i 1986 stak hånden frem og skubbede bolden forbi den engelske målmand Peter Shilton i en VM-kamp - og fik scoringen til 1-0 godkendt. Den episode, som Maradona forklarede skyldtes 'Guds hånd', er et af de mere berømte numre i en historie af sportssvindel, der går lige så langt tilbage som selve den ædle kappestrid. Elektrisk fleuret Tag nu eksempelvis den amerikanske maratonløber Fred Lorz. Under OL i 1904 kom han først over målstregen og stod for at få overrakt sin guldmedalje, da det blev afsløret, at han havde fået et lift med en bil gennem 18 km af de dengang 40 km lange rute. Endnu større var skammen i 1976, da den moderne femkæmper Boris Onistjenko blev afsløret i et af de mere avancerede svindelnumre. Onistjenko havde vundet guld for hold med Sovjetunionen og sølv individuelt ved OL fire år tidligere og han var tredobbelt verdensmester, men frygten for at svigte hodkammeraterne i Montreal var åbenbart for overvældende. Under en holdkamp mod Storbritannien blev det i hvert fald afsløret, at han havde udstyret sin fleuret med en anordning, så han selv kunne aktivere den elektroniske registrering af scoringer. Det var dengang de olympiske lege indhyllede sig i pengeløse amatørbegreber. Helt anderledes forholder det sig i Formel 1-sporten, der i 1975 oplevede en teknisk svindelsag. Under tidskørslen til det svenske Grand Prix lykkedes det chefen for March-teamet, Robin Herd, at snyde den fotocelle, der registrerede bilerne under tidskørslen. Resultatet blev, at Vittorio Brambilla opnåede karrierens eneste poleposition. Ekstra hjælp i Formel 1 I dag er Formel 1 en af de sportsgrene med en problemstilling, der vel kommer nærmest cykelsportens skjulte aftaler. Team-ordrer er et udbredt begreb, der dækker over, at en kører naturligvis ikke tager point fra en holdkammerat med chance for en bedre slutplacering i Grand Prix-regnskabet, men der er også et eksempel på hjælp på tværs af holdinteresser. I 1997 skabte det kolossal opstandelse, da Jacques Villeneuve - allerede sikker på at vinde VM-titlen - i sæsonens sidste løb lod finnen Mika Häkkinen slippe forbi i sidste sving som tak for hjælpen tidligere på sæsonen. Det faldt ikke i god jord hos de spillere, der havde satset penge på Villeneuve som vinder! I det hele taget er spil og væddemål nok kimen til de fleste sportslige svindelsager, når der ses bort fra doping. Den tidligere Liverpool-målmand Bruce Grobbelaar er en af de prominente fodboldspillere, der er blevet dømt for bevidst at lade mål gå ind. Der er masser af tilsvarende tilfælde af tipssvindel i italiensk fodbold, og senest blev den ellers af gentleman-opførsel så gennemsyrede cricketsport rystet i sin grundvold, da en omfattende korruptionssag blev oprullet i Pakistan, en af sportens stormagter. Seneste nyskabelse på svindelfronten er fodboldklubbernes lemfældige omgang med udenlandske spilleres nationale tilhørsforhold, så de med falske pas kan omgå restriktioner. Handicapsvindel er et velkendt begreb fra golf, hvor spillere kan snyde sig dårligere end de er for at have fordel i konkurrencer, men det fik en helt ny betydning, da det kom frem, at medlemmer fra det spanske hold i kørestolsbasketball havde løjet om deres fysiske handicap for at kunne stille op ved Paralympics i Sydney sidste år. Fortielse hjalp også tennisspilleren Reneé Richards frem gennem tenniskarrieren. Hun stillede op i damesingle - lige indtil det blev afsløret, at hun - eller han - var født som mand og havde gennemgået en kønsskifte-operation. Og så er der jo i øvrigt også alle de gange, svindlerne aldrig er blevet afsløret .