Cykelrytteren Arvis Pizik fra CSC/World Online, der styrtede torsdag på tredje etape af Schweiz Rundt, flyves fredag til København. Her skal en massør med speciale i idrætsskader kigge på lettens skulder, arm og ryg, der fik et kraftigt slag ved styrtet. Ifølge sportsdirektør Alex Pedersen er det stadig tvivlsomt, om Pizik bliver klar til at deltage i Tour de France, der begynder den 7. juli. »Nu giver vi det lige tre-fire dage, og så må vi se. Hans arm er blevet låst af slaget, så vi håber, at massøren kan få den løsnet op. Lige nu er der fifty-fifty procents chance for, at Pizik bliver klar til Touren, og det håber vi selvfølgelig, han bliver. Foreløbig skal han have ro«, siger Alex Pedersen. Sportsdirektøren har endnu ikke taget stilling til, hvem der skal overtage Arvis Piziks billet til Tour de France, hvis den lettiske rytter ikke bliver klar i tide. Tourhold udtages efter Schweiz Rundt »Vi tager det stille og roligt og håber på, at han når at blive frisk. Men hvis han skal med, skulle han gerne kunne træne fra på mandag. Vi har forhåndsudtaget 13 mand, og hvis Pizik må melde fra, er vi nede på ni. Under alle omstændigheder udtager vi ikke holdet, før vi er færdige med Schweiz Rundt«, siger Alex Pedersen, der af forskellige årsager må se bort fra Bo Hamburger, Michael Sandstød og Tristan Hoffmann. Løbet slutter torsdag, og fredag bliver det endeligt besluttet, hvem der skal repræsentere CSC/World Online i Tour de France.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























