Mads Vibe-Hastrup tog efter en fantastisk runde fredag føringen i Luxembourg Open, der er en del af Challenge Tour i golf. Den 22-årige dansker forbedrede banerekorden på Kikuoka Country Club med to slag, så den hedder 61 slag for de 18 huller eller 11 under par. I alt har han brugt 132 slag på de to første runder. »Det kørte bare totalt. Jeg spillede så godt - alt gik op i en højere enhed. Min driver var ikke helt så god, men mit jern fungerede helt optimalt. Jeg var rimeligt tæt på pinden hver gang«, siger Mads Vibe-Hastrup til Ritzau. Rekordrunden indeholdt ni birdies og en eagle. Han havde gået første runde i 71 slag - et under par torsdag og syntes selv, det havde været en udmærket runde. »Jeg besluttede at "slå et slag ad gangen" og ikke tænke på runden. Det gav jo et meget godt resultat«, siger han med et grin. Han er dog godt klar over, at turneringen endnu ikke er vundet. Lørdag og søndag følger to runder. »Der er lang vej tilbage«, siger Mads Vibe-Hastrup, der har følgeskab af seks andre danske golfere i turneringen, hvor anden runde stadig er i gang sent fredag eftermiddag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce