Politiken lørdag: Godt to uger er det siden, Michael Sandstød i USA fik opereret fem skruer og en plade ind i hoften for at lappe sammen på det brud, der med et brækket kraveben i tilgift satte en brat stopper for hans optræden på de amerikanske landeveje og knuste enhver drøm om deltagelse i årets Tour de France. Men bedst som de sorte skygger på ny sænker sig over det danske professionelle cykelmandskab CSC World Online med det styrt, der satte Arvis Piziks ud af spillet i Schweiz Rundt, er det noget af en solstrålehistorie, som toner frem, når de friskeste bulletiner om Sandstøds tilstand præsenteres. For stik mod alle forventninger har den 31-årige pedalatlet allerede været ude at trille de første små ture på sin racer. Og det er da også grunden til, at humøret fornemmes højt hos Sandstød, selv om han inden for den nærmeste uge må sætte forhenværende foran titlen dansk mester, når han efter fire sæsoner som suveræn hjemlig enkeltstartschampion afgiver tronen uden kamp ved DM i Middelfart. »Jeg fik umiddelbart efter uheldet af forskellige eksperter at vide, at der sandsynligvis ville gå mellem to og seks måneder, før jeg kunne sætte mig på cyklen igen. Og jeg må indrømme, jeg var langt nede. Ikke mindst fordi jeg stillede så store forventninger til Tour de France. Men situationen har lynhurtigt ændret sig, og efter intense behandlinger af en fysioterapeut og af Ole Kåre Føli, der benytter alternative metoder, og som bl.a. også har haft stor indflydelse på Laurent Jalaberts hurtige tilbagevenden, er der sket fantastiske fremskridt«, lyder det fra en glad Michael Sandstød. »I mandags kunne jeg smide krykkerne, og det var en dejlig fornemmelse igen at sætte sig op på cyklen, selv om det naturligvis kun er blevet til nogle små ture på omkring 20 minutter. Men alene det, at det kunne lade sig gøre, anser jeg for lidt af et mirakel. Faktisk har jeg det bedre på cyklen, end når jeg går. Og det er nemmere at komme op ad trapper end trave ligeud. Så selvfølgelig ligger der da hårdt arbejde forude, og jeg er godt klar over, at det heller ikke nytter noget at forcere«. Sæson skal reddes »Men jeg er så optimistisk at tro på, at jeg fra omkring 1. september igen kan begynde at vinde cykelløb. Og det havde jeg sandelig ikke forestillet mig, da jeg lå på det amerikanske hospital. Det var godt, at jeg kunne rejse med holdet tilbage til Danmark. Og efter fem dage på privathospitalet i Mølholm valgte jeg at tage hjem til familien på Sjælland, hvor alt bedre kan foregå i mit eget tempo og på de tidspunkter, jeg ønsker det«. »Normalt plejer jeg ikke at være meget bevendt i efteråret, men nu satser jeg på, at de sidste måneder af sæsonen kan redde det hjem, jeg sætter til ved styrtet. For jeg har bestemt ikke tænkt mig bare at læne mig tilbage og lade stå til, i sikker forvisning om at jeg allerede har kontrakten for næste år i hus. Mit mål er at blive klar til at lave nogle store resultater i Vuelta a Espana i de sidste tre uger af september. Det kunne være ekstra interessant, efter at jeg har bosat mig i Spanien. Og jeg har i hvert fald lige nu meget lyst til at cykle og høj moral. Tour de France må jeg jo desværre nøjes med at følge på afstand. Men jeg regner med at tage ned til holdløbet og til Alpe d'Huez- etapen bl.a. for at underholde nogle af vore sponsorer. Så kan jeg yde noget for holdet på den facon. Men det skulle nødigt gribe altfor forstyrrende ind i min træning«.