Det lykkedes lørdag de danske volleyballkvinder at få den første sejr i hus til VM-kvalifikationen i Sibirien. I tre sæt blev Østrig besejret i kampen, der af landstræner Sven Brix blev betegnet som den resultatmæssige målsætning for turneringen. Sætcifrene var 25-19, 25-20 og 25-22. Danskerne måtte undvære Bettina Mortensen, der var sendt i seng med en allergisk reaktion efter mødet med den sibiriske myggebestand. Fredag blev danskerne besejret af Rusland, og søndag bliver det så endelig afgjort, om Danmark snupper andenpladsen i puljen i en kamp mod Ukraine.
Dansk volleyball-sejr i Sibirien
Lyt til artiklen