Kun idrætsgrene, der kan levere olympiske medaljer, vil i fremtiden få penge fra Team Danmark. Det blev bekræftet på elitesports-organisationens repræsentantskabsmøde mandag aften, hvor sportschef Susanne Hedegaard understregede, at det var slut med at kaste støtte efter idrætsgrene, der hidtil ikke har leveret varen og heller ikke har udsigt til at gøre det. Derfor vil Team Danmark i de næste fire år satse på 10-15 specialforbund, der lever op til kravene om ambitiøse eliteplaner og en professionel organisation fra klub til landsholdsniveau. Det overordnede mål er ganske simpelt: Der skal hentes flere medaljer hjem til Danmark ved De Olympiske Lege. Seks medaljer ved OL i Sydney i 2000 var tilfredsstillende, men målet for legene i Athen i 2004 er mindst ti. »Der er flere forbund, som vi igennem længere tid har støttet med adskillige millioner kroner, uden at det har givet de forventede resultater. Og det kan vi ikke blive ved med at leve med. Derfor har vi kigget på, hvilke forbund der i fremtiden har realistiske muligheder for at opnå gode resultater internationalt. Vi vil støtte dem, der har viljen, ressourcerne og en organisation, der er rustet til at klare den udfordring«, siger Susanne Hedegaard, der dog erkender, at Team Danmark selv måske ikke har været god nok til at holde snor i de enkelte forbund. »Men det skulle gerne være slut nu, fordi vi nu er blevet bedre til at måle, hvor realistisk chancerne er for gode placeringer. Og så vil vi også forbedre vores opfølgning og dialog med forbundene, så vi hele tiden er inde og vurdere, om de lever op til det, de har lovet«, siger hun. Sportschefen er klar over, at der er nogen, der bliver skuffet, når Team Danmark ved udgangen af året offentliggør, hvem der får frataget støttekroner i de næste fire år. Men hun understreger, at støtten kan genvindes, hvis forbundene kan bevise, at de har forbedret sig. »Selvom vi vælger nogle satsningsområder ud og rokerer rundt på syv til ti millioner i støtte, betyder det ikke, at man kan læne sig tilbage. Hvis de udvalgte ikke leverer den lovede vare, vil vi skrue ned for støtten og måske kanalisere pengene over i andre forbund, der måske har mistet støtten tidligere. Vi ser på det som en hvilken som helst anden virksomhed: Hvad investerer vi, og hvad får vi igen«, siger Susanne Hedegaard. Hun vil på nuværende tidspunkt ikke afsløre, hvem det er, der i fremtiden må skære ned på aktiviteterne som følge af den mistede Team Danmark-støtte. »Vi er stadig i en beslutningsfase og er ikke færdig med at tale med alle specialforbundene. Derfor vil jeg ikke sige mere om det lige foreløbig«, siger sportschefen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager