Politiken mandag: Der var klasseforskel i titelkampen i Parken, hvor FC Københavns nye fodboldmestre vandt tårnhøjt på point - og 3-1 på måltavlen - og i lange perioder havde et desillusioneret Brøndby-mandskab i tovene og på randen af knockout, mens de blå-gule BIF-fans virkede mere og mere opgivende, og de hvidklædte FCK-supportere jublede, klappede og sang deres yndlinge til det første DM-guld siden 1993. På et luckypunch midt i anden halvleg - da Per Nielsen hovedstødte Mikkel Jensens hjørnespark ind til 1-2-reduceringen - fik udfordreren nogle få minutter den overlegne og dominerende modstander lettere rystet, og der kom for en stund spænding og nerve over kampen. Indskiftede Oumar Barro var i fri position ikke langt fra at få foden på et indlæg i feltet kort efter, men FCKerne slap med skrækken. Og da den store Pascal Simpson forvandlede sig selv fra en udskældt og kritiseret angriber til målhelt, da han fra nært hold bugserede Zumas pasning fra venstre side over stregen til 3-1, var kampen i realiteten forbi. FC København, ubesejret i 17 kampe i træk, leverede en sand magtdemonstration på det stopfyldte stadion og vandt en efter spil- og chance-fordeling alt for lille sejr på en søndag, da Brøndbys svagheder blev udstillet, og FCK-mandskabet, arbejdede, fightede og spillede som den rette mester i en sæson, hvor den engelske cheftræner Roy Hodgson konsekvent har ført sin linie igennem og formet og bygget et meget stærkt kollektiv op. BRØNDBY UDEN TRO 4-4-2-organisationen med tæt sammenhæng mellem kæderne kvalte Brøndbys spæde og sporadiske bestræbelser på at få noget, der lignede konstruktivt og fornuftigt opspil i gang. Den taktiske disciplin var forbilledlig, viljen upåklagelig, og FCKerne var nærkampstærke og aggressive over for et Brøndby-hold, som i en forsigtig 4-5-1-formation for det meste kun havde lange afleveringer at byde på, når bolden skulle fremad. Et Brøndbyhold, hvor spillerne åbenlyst ikke troede på sig selv og på chancen for at besejre FCK og overtage førstepladsen inden sidste runde på onsdag. Forsvarsmæssigt gjorde Per Nielsen, Krister Nordin og Auri Skarbalius det såmænd udmærket, og Mogens Krogh var på toppen og holdt med flotte redninger på forsøg fra Zuma, Heine Fernandez og Christian Poulsen i løbet af de første 18 minutter gæsterne inde i kampen, men længere fremme på banen var der intet i Brøndby. Peter Graulund blev pakket ind af stærke Jacob Laursen og Kim Madsen, på kanterne løb Thomas Rytter og Niclas Jensen med hver et stopskilt, der betød, at her var det umuligt at komme igennem, og på midtbanen tabte Brøndby-folkene meget tit bolden. De virkede forvirrede, usikre og uden selvtillid. Thomas Lindrup og Søren Krogh var statister, og Magnus Svensson fik ikke meget ud af sit utrolige løberi. Christian Poulsens 1-0-hovedstødsmål på Niclas Jensens hjørnespark var en logisk følge af FCKs overtag, og Zumas stjerneskud ti minutter efter pausen, da han tog bolden ned og med ryggen mod mål sprang op og saksesparkede den over i det fjerneste målhjørne til 2-0, var simpelt hen hele kampen værd. Sydafrikaneren - der virkelig har fortjent den lønforhøjelse, han ønsker sig, og kåringen til 'Årets FCK-spiller', som fanklubben bestemte - førte sig atter frem som entertaineren og individualisten, der laver det, de andre ikke kan, og som tilskuerne elsker. De hurtige ryk med bolden, de skarpe træk og de smarte driblinger, som - når de lykkes - får modstanderne til at se meget dårlige ud. FCKS JUBELSÆSON Sibusiso Zuma har været toppen af FCK-kransekagen i jubelsæsonen, hvor Jacob Laursen har styret forsvaret, Thomas Rytter har spillet sig tæt ind på landsholdstruppen, og Niclas Jensen er blevet mere voksen, moden og konsekvent i sit spil. Niclas Jensen var suveræn i sine indgreb og hurtige pasninger i går, og han viste igen, at han er den rette afløser, når Jan Heintze siger stop på VM-holdet. Unge Christian Poulsen demonstrerede på ny mod Brøndby overblik, ro og bemærkelsesværdig autoritet i sit spil på midtbanen, hvor FCKerne, taktisk og teknisk klart bedre end Brøndby-folkene, gav prøver på hurtigt kombinationsspil, hvor bolden blev kørt flot rundt på banen og fløjene blev brugt godt. Roy Hodgson har effektiviseret FCK-holdet i utrolig grad, så der sjældent bliver lavet blottelser bagude eller givet megen plads til modstanderne. FCKerne dækker alle områder på egen banehalvdel med stor systematik, og det var FCKernes fortjeneste, at Brøndby aldrig kom i gang i går. HÅRDE DUELLER Her i foråret har det også været imponerende at se en af de 'gamle', Michael 'Mio' Nielsen, spille en betydende rolle på midtbanen, både som igangsætter, bolderobrer og inspirator. Hans dueller med Magnus Svensson var hårde i Parken, hvor dommer Knud Erik Fisker gav spillerne lang snor, og folk som Per Nielsen og Krister Nordin var heldige med at undgå at indkassere advarsler. Det bedste hold vandt meget fortjent titelkampen og mesterskabet i en sæson, hvor FCK har været det suverænt mest stabile hold i Superligaen, og Brøndby ikke har haft særlig meget at byde på i spillemæssig henseende. Brøndby har savnet en klassestyrmand på midtbanen, mens FCK i Roy Hodgson uden for banen har haft den erfarne strateg og general, som har stukket kursen ud, fundet de rigtige spillere til at forstærke holdet, ledet tropperne med hård hånd og altså i går førte sine folk til den store guldtriumf på meget overbevisende måde i titelkampen.