Politiken mandag: Med den største sejrsmargin siden, Eddy Merckx i 1973 distancerede Felice Gimondi med 7.42 min., hyldedes den 29-årige Gilberto Simoni i går i Milano som samlet vinder af den 84., skandaleramte og dybt skæmmede udgave af Giro d'Italia. Det var blot ottende gang i karrieren, Lampre-kaptajnen stod øverst på et sejrspodium, men de seneste to sæsoner har han indtaget den tredjebedste position i Giroen. Indtil videre synes den ny hersker på de italienske landeveje, at tilhøre den gruppe af ryttere, der må lide under de formasteliges forseelser mod reglerne. Og al folket fejrede ham da også med entusiasme på paradeturen frem til finalen i den norditalienske millionby. Selv tillod han sig at nyde de trods alt uforglemmeligt glæderige øjeblikke, men han udtalte da for få dage siden, at den seneste uges dramatiske begivenheder delvis havde spoleret festen for ham. Samt at de, der forsynder sig mod reglerne, må betale for deres fejltagelser. Og det ved han af bitter erfaring, for Simoni kan ikke sige sig fri for på et tidspunkt i karrieren ligeledes at være blevet indfanget af dopingsøgelyset. Det skete, da han i 1998 var en af i alt syv italienere, der blev smidt ud af Portugal Rundt med for høj hæmatokritværdi. Siden har der dog ikke kunne sættes en plet på hans optræden. Som ventet formåede intet på gårsdagens afsluttende 121 km fra Arona til Milano at gribe sportsligt forstyrrende ind i Simonis triumftog, og afstanden på 7.31 min. ned til andenmanden Abraham Olano (Once), som italieneren sikrede sig med sin fornemme soloopvisning i lørdags, holdt sig uantastet. Mario Cipollin var hurtigst i spurten i Milano, og Saecos sprinter er dermed oppe på 34 etapegevinster i Giroen. Da Simoni havde erobret den rosa trikot forrige fredag med sin formidable kørsel på Passo Pordoi, var det på en måde, som om en ring sluttedes i hans cykeltilværelse. For det var på den mytiske stigning i Dolomitterne, den 12- årige Gilberto i 1984 udsattes for så stærke indtryk, at det skabte en ubændig trang hos ham til selv begyndte at køre cykelløb. Han var deltager i en større udflugt, som beboere i Palu' di Giovo, et lille samfund i den nærliggende trentinske Valle di Cembra, havde arrangeret for at tiljuble deres ubetinget mest berømte bysbarn Francesco Moser, der det år var involveret i en tæt duel med Laurent Fignon om den samlede førsteplads. Moser optrådte i rosa på Pordoi, og trak sig også endegyldigt ud af dysten mod franskmanden som sejrherre. Den oplevelse på bjerget fødte ifølge Simonis eget udsagn drømmene om en dag at blive hovedpersonen i tilsvarende begejstringsstunder.