Politiken Mandag: Der stod Victory Tilly og Stig H. Johansson på det internationale storløb Copenhagen Cup på Charlottenlund Travbane i går. Den svenske verdensstjerne vandt de 650.000 kr. til bundoddset 1,33 præcis som forudsagt, og vejen til sejren var helt i overensstemmelse med den ventede taktik. Men selv om Victory Tilly ikke havde sved på panden ved målpassage, så virkede hesten ikke overdrevent oplagt eller kampvillig, og Stig H. Johansson bemærkede også bagefter, at »hesten egentlig skulle have løbet væk fra konkurrenterne, da han bad den om det sidste midtvejs i opløbet«. Inden da havde Johansson på den sidste halve omgang koncentreret sig om at holde den norske næstfavorit Blue Fighter (Olav Mikkelborg) lukket inde i rygposition, hvor New Zealandske Lyell Creek (Anthony Butt) blev brugt som skjold. Lyell Creek var på sin side ved at være træt af alt løbe udvendigt i andet spor og kunne ikke udgøre nogen trussel, og derfor ventede Johansson så længe som muligt med at bede sin superstjerne om fuld fart. På den måde blev det mere taktik end race, men den norske Olav Mikkelborg havde faktisk chancen for at kaste sin hest ud til angreb gennem tredje spor med 600 meter tilbage, inden Jackhammer (Ulf Nordin) kom fra bagfeltet og lukkede den mulighed. Det er spekulationer, men ikke utænkeligt, at Blue Fighter kunne have nedkæmpet den svenske verdensstjerne. Olav Mikkelborg forklarede sin manglende aggressivitet med, at Blue Fighter på det tidspunkt af løbet ikke travede så godt. De danske heste var ingen steder, men Axwill var uforskyldt, idet hesten og Bent Svendsen blev kørt ned af Ulf Nordin (Jackhammer) på første langside, hvilket kostede svenskeren en bøde på 2.500 kr. Axwill kom flot igen til femteplads, mens Atom Tess (Flemming Jensen) var en skygge af sig selv. Den løb i bagfeltet og kom sidst over mål. Derefter gik turen til dyrlægen. Facit for den seksårige vallak Victory Tilly er enestående. Hesten vandt sejr nr. 36 i karrierestart nr. 48, og præmierne passerede nu 14 millioner kr. Mere end ti millioner er vundet siden foråret 1999, hvor fire stockholmske ejere i butikskæden ICA slog sig sammen og købte hingsten for 3,5 millioner skr. Årsagen til salget var, at hesten var blevet testet positiv i en dopingprøve tidligere det år, med den reaktion fra ejere og opdrættere, at de solgte alle deres løbsheste. Skal Kalas, som de nye ejere hedder, har aldrig fortrudt den usædvanlige satsning.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen