Lørdag kunne Finn Lyck fra Århus Sport Events fortælle til Politiken, at man gerne vil arrangere VM i 2005. Og i går kunne Thomas Lund, direktør i Dansk Badminton Forbund, fortælle, at man faktisk er indstillet på at søge værtskabet i netop 2005. Der har allerede været gang i de indledende drøftelser under årets VM i Sevilla. »Det sker ud fra den simple årsag, at DBF om fire år kan fejre 75 års jubilæum. Der skal stadig holdes en del møder for at få alle tingene på plads, men jeg synes da, at det er meget interessant, at Århus gerne vil være med. Men det kræver selvfølgelig, at man kan levere de nødvendige faciliteter. Det vigtigste punkt er selvfølgelig, om der kan være det nødvendige antal baner i Arenaen i Århus. Jeg er ikke i tvivl om, at man kan klare alle de andre detaljer med transport og indkvartering«, siger Thomas Lund. Holdturneringen Sudirman Cup kunne også være en mulighed for at markere jubilæet, men Thomas Lund slår fast, at man går efter den individuelle turnering. »Dejligt at høre, at DBF er med på ideen. Nu vil jeg tage kontakt til Thomas Lund«, siger Finn Lyck, der også arbejder med at få stablet en stor veteranturnering på benene. Kina styrer Som sin sidste gerning som præsident for det internationale badmintonforbund IBF var kineseren Lu Shengrong i går i aktion som uddeler af medaljer. Og hun kunne sagtens snakke med prisvinderne i damesingle. For alle fire medaljer gik til Kina med Gong Ruina som verdensmester. Lige så entydig var situationen i damedouble, hvor der var otte kinesere på medaljeskamlen. Her var Danmark dog trods alt tæt på medalje. Det kinesiske par, der sendte Rikke Olsen og Helene Kirkegaard ud i kvartfinalen, var nemlig ikke i stand til at stille op i semifinalen på grund af den skade, som en af de kinesiske spillere fik i begyndelsen af 3. sæt mod danskerne. Dagens meste bemærkelsesværdige resultat kom i mændenes herredouble, hvor indoneserne Haryanto og Gunawan slog Kim og Ha fra Korea. 1. sæt var overstået på sølle 10 minutter. Kim har været ude i så mange og lange kampe, at hans højre skulder er fuldkommen smadret. Gang på gang har han siddet med ispose på skulderen. Det blev trods alt til to VM-finaler, men han fik kun sølv i dem begge. Facit ved VM blev, at Kina vandt Sudirman Cuppen og tre af de individuelle rækker, mens Indonesien tog sig af de to sidste guldmedaljer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år




























