Politiken tirsdag: Meget klart har Bjarne Riis, direktør for Danmarks stærkeste cykelmandskab CSC World Online, tilkendegivet, at en positiv B-prøve for Bo Hamburgers vedkommende ville sætte punktum for den danske mesters tilstedeværelse i truppen. Og det er der intet ændret ved, efter at den officielle meddelelse i den prekære dopingaffære i går forelå fra Den Internationale Cykelunion UCI. Alligevel er Bo Hamburger stadig på lønningslisten, og det kan han blive ved med at være, hvis sagen trækker i langdrag. »Vi har ganske enkelt ikke andre muligheder. Kontrakten med rytterne indebærer, at de først fyres, hvis der foreligger en endelig afgørelse i en dopingsag. Anderledes kan vi altså ikke gøre det. Vi indledte med umiddelbart at suspendere Bo, og det er den situation, der stadig består. Men selvfølgelig er der i realiteten tale om en fyring. Jeg kan ikke forestille mig, at Bo på noget tidspunkt vender tilbage til CSC World Online. Også fordi jeg nærer fuld tiltro til, at de analyser, der er foretaget, er korrekte«, siger Bjarne Riis. »Jeg har meddelt Bo, at han skal gøre, hvad han mener, der er bedst for ham selv. Jeg har hørt hele hans forklaring. Men jeg har også sagt, at jeg ikke kan bruge den til noget. Men jeg kan da ikke gribe ind i, hvordan han vil reagere«. Har du decideret sagt til ham, at han er fyret? »Han er godt klar over konsekvenserne. Han ved, hvad vi er nødt til at gøre. Jeg kan konkret ikke fyre ham, før der foreligger en endelig afgørelse i sagen. Men hvis den ender i en stadfæstelse af det hidtidige resultat, er det en bekræftelse på, at han ikke længere er ansat. Vi kan jo rent juridisk ikke gå ind og fælde en dom, før der fra officielt hold er sat punktum. Med mindre manden selv går ind og erkender«. Har du været i kontakt med sponsorerne efter den seneste udvikling? »Det er jeg løbende, og de har ikke ændret holdning i forhold til, da sagen dukkede op for godt en måned siden. De har hele tiden set denne affære som en enkeltstående handling, der ikke bringer hele organisationen omkring holdet i miskredit. Det har jeg fået tilkendegivelse på igen og igen«. Hvordan har du det med at være arbejdsgiver i en situation som den aktuelle? »Jeg bryder mig da ikke om det. Jeg synes, det er hårdt, men Bo kender konsekvensen af sine handlinger. Mere er der ikke at sige til det. Det gør alle rytterne«. Har du fundet anledning til på det seneste, også efter det, der er sket under Giro d'Italia, at indskærpe spillereglerne overfor rytterne? »Det gør jeg konstant. Hver gang jeg ser dem, får de en opsang. Der bliver talt om det jævnligt«. Det er der tilsyneladende også grund til? »Jeg ved ikke, om der er det på mit hold, men generelt kunne man da godt formode, at det er på sin plads. Så må man gøre det. Det er den eneste vej frem. Ellers kan vi ikke leve videre«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Elisabet Svane har aldrig set noget lignende: »Det er en totalnedsmeltning«
-
Nu falder sort regn over russisk by, og olien fosser ud i havet
-
Han er et indlysende talent. Og han kan virkelig noget. Det er også noget værd
-
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
-
Randers sejrer og skaber luft til stregen trods rødt kort
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























