Politiken onsdag: Inden sidstedagen for kvalifikation ligger det fast, at Danmark sender seks svømmere til VM i Japan i næste måned: Mette Jacobsen, Sophia Skou, Louise Ørnstedt, Karen Egdal, Majken Thorup og Jacob Carstensen. Sidste chance for at supplere truppen havde Jakob Andersen, men det har lige siden hjemkomsten været klart, at hans ophold i USA det seneste år ikke har resulteret i nogen resultatmæssig udvikling, så det var helt ventet, at hans i 50 meter rygcrawl ved Mare Nostrum-stævnet i Monaco var milevidt fra en VM-billet. Så var Julie Hjorth-Hansen anderledes tæt på, da hun med sin danske rekord i 200 meter medley i sidste uge manglede nogle få tiendedele, men da den 17-årige Birkerødpige var et par sekunder langsommere i det efterfølgende stævne, så sportschef Jens Glavind ingen grund til at strække den gummiparagraf, der er omkring udtagelseskravet. »Ved et VM skal man helst kunne svømme stærkt i otte dage. Julie har gjort det ved et stævne over to dage, men har siden ikke været stabil i præstationerne«, siger Jens Glavind. En mandlig holdkap i 4x200 meter fri var langt fra at kunne kompensere for, at Dennis Otzen, Jeppe Bøje Nielsen og Henrik Andersen er stoppet på eliteplan siden OL, men med personlioge forbedringer til Anders Beck, Anders Bo Pedersen og Claus Iversen i den seneste uge, ser Jens Glavind tegningen til en ny kvartet, der ville kunne være med næste år ved EM i Berlin. Andenplads til Mette I Monaco blev Mette Jacobsen i går bedste dansker med en andenplads i 200 meter fri, uden at være i nærheden af den danske rekord, der ellers synes inden for rækkevidde med sidste uges præstationer. »Der har nok været for meget at se til i weekenden. Mette sprang det tredje af de fire stævner over, og var i stedet hjemme for at deltage i indvielsen af Cafe Mette Jacobsen i Farum Svømmehal«, forklarer Jens Glavind. Sophia Skou blev nummer tre i 100 meter butterfly, og i dag afslutter de to Mare Nostrum-serien med deltagelse i favoritdisciplinen 200 meter butterfly. Ved Monaco-stævnet afvikles over de to dage et udskilningsløb i 50-meter-disciplinerne, og Karen Egdal er som eneste dansker blandt de sidste fire. Hun svømmer i dag butterfly-semifinale mod sydafrikeren Mandy Loots, mens svenskeren Johanna Sjöberg i den anden møder Nadine Rolland, Canada. Ian Thorpe stod for stævnets bedste præstation, da han udfordrede sin egen verdensrekord i 400 meter fri. Den 18-årige australier gik dog noget 'død' på de sidste 75 meter, og var med 3.41,71 min. lidt over et sekund fra sidste års OL-guldtid.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























