Politiken torsdag: Tre dage efter nederlaget i titelkampen mod suveræne FC København i Parken sluttede Superliga-sæsonen i fodbold med Brøndby-smil, jublende fans og tilfredse miner hos cheftræner Åge Hareide og spillerne, da bronzen blev skiftet ud med sølvmedaljerne på Brøndby Stadion i aftes. 2-1-sejren over et tamt Viborg-mandskab sikrede Brøndby andenpladsen, fordi Silkeborgs pokalvindere så overraskende blev slået af Herfølges nedrykkere og måtte rykke ned som nummer tre. Alle andre klubber ville være lykkelige for at slutte på en medaljeplads for niende sæson i træk og 16. gang i 17 sæsoner. Men såvel direktør Per Bjerregaard som bestyrelsesformanden Ole Borch og Åge Hareide beklagede og undskyldte inden kampen, i kampprogrammet og Bjerregaard i en tale til sponsorer og forretningsforbindelser, at Brøndby-holdet ikke har levet op til forventningerne her i foråret. Det har været en frustrerende og skuffende halvsæson - selv om Brøndby slutter som Superligaens mest scorende hold, og Peter Graulund kunne lade sig hylde som topscorer med 21 mål. Graulund havde et par pæne forsøg mod Viborg, men var ikke på toppen, og hvis der var udenlandske klubber for at se på ham, var det ikke på kampen i aftes, han kunne sælge sig selv. To svenskere optrådte i hovedroller på et Brøndby-mandskab, der ville og kunne mere et det svage gæstemandskab, som kom lidt frem på banen efter pausen, men først blev farlig i slutfasen, hvor Søren Frederiksen reducerede. Krister Nordin spillede meget stærkt i Brøndbys centerforsvar, og Mattias Jonson viste sin gennembrudsstyrke og målfarlighed. Mattias Jonson sørgede for 2-0-målet i en kamp, hvor hjemmeholdet havde mest spil og flest chancer. Ruben Bagger sendte Brøndby på sejrskurs ved at score til 1-0 i andet minut på Jonsons oplæg. Palle Sørensen og Ralf Pedersen gjorde det pænt i Viborgs forsvar, men jyderne havde ikke meget at byde på i fremspillet. Per Bjerregaard lovede inden kampen udskiftninger i spillerstaben i løbet af sommeren, hvor Superligaen går i gang igen 22. juli, og Brøndby skal møde det hollandske mesterhold PSV Eindhoven, med Jan Heintze og Dennis Rommedahl, 25. juli på Brøndby Stadion - hvor der i øvrigt i aftes var masser af politi til stede for at sikre ro og orden før og efter kampen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce