Kun Peter Gade er tilbage til at repræsentere de rød-hvide farver, når VM i badminton går ind i den afgørende medaljekamp i weekenden. Hele fem danske doubler måtte fredag lade livet i Sevilla sammen med den eneste tilbageværende danske spiller i damesingle Mette Sørensen. Det eneste par, som landstræner Kenneth Larsen havde troet på i fredagens kvartfinaler, var Lars Paaske og Martin Lundgaard. De tabte dog i to sæt med 15-13 og 15-2 til Chew Choon Eng og Chan Chong fra Malaysia. Noget tættere på sejren var til gengæld Michael Søgaard og Jim Laugesen, som var ude i en nervepirrende gyser mod det stærke koreanske par Kim Dong Moon og Ha Tae Kwon, som vandt med 15-7, 13-15 og 15-13. Søgaard og Laugesen blev ved at fighte, til sidste bold var spillet og fik stille og roligt arbejdet sig ind på koreanerne, som havde vundet første sæt. I andet sæt begyndte dramaet for alvor, da der var kamp om hver eneste bold. Serven skiftede flittigt, men ingen af parrene kunne score point, og kampen trak ud i langdrag til en stor prøvelse for de få hundrede tilskuere i hallen. De fleste af dem var dog danskere, som bakkede flittigt op om Søgaard og Laugesen. Danskerne overlevede to matchbolde, inden koreanerne til sidst fik hevet sejren i land, hvorefter Søgaard og Olsen forståeligt kastede sig ned på gulvet i bar ærgrelse. I damedouble var Rikke Olsen og Helene Kirkegaard også tæt på, da de tabte i tre sæt til det kinesiske par Jiang Xuelian og Chen Lin med 7-15, 15-3 og 15-7.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























