Fra den 10. juni vil håndboldklubbers økonomiske konkurs resultere i tvangsnedrykning. En formel ændring af lovene i Dansk Håndbold Forbund, DHF, gjorde lørdag ved forbundets repræsentantskabsmøde i Brøndby det nye regelsæt til en realitet. »Flere års alt for optimistiske eller måske manglende budgetlægninger i visse klubber har desværre bidraget med at pille ved håndboldens image. Dansk Håndbold skal fremstå som en god og seriøs samarbejdspartner«, lød det i formand Søren Høgs beretning. Det nye regelsæt, som er kommet til verden i et samarbejde mellem DHF og Divisionsforeningen, betyder blandt andet, at situationer hvor klubber genopstår efter økonomisk fallit - som man i det forgange år har set i Århus HK og Virum - ikke længere kan udspille sig. En klubs konkurs vil for fremtiden få sportslige konsekvenser og betyde, at den falder helt ud af Danmarksserien. På repræsentantskabsmødet lørdag formiddag i Idrættens Hus i Brøndby vedtog de delegerede således bestyrelsens forslag om definitivt at lukke et 'smuthul' i forbundets love, som har gjort, at nogle konkursramte håndboldklubber har levet videre: I Århus HK og Virum havde man, som i mange andre af landets håndboldklubber, en opbygning, hvor den enkelte håndboldforening ejer retten til at spille - og låner den ud til såkaldte håndboldselskaber. Både i Virum og i Århus gik selskaberne konkurs, men det fik ikke betydning for foreningens licens, som den fortsat kunne låne ud til et andet selskab med en ny bestyrelse. Den samme problematik oplevede Dansk Ishockey Union, da Rungsted Cobras i begyndelsen af året gik konkurs for kort efter at genopstå under et andet navn. Men med DHFs vedtagelse lørdag sikrede repræsentantskabet sig, at den slags ikke kan ske igen i håndboldens verden. Nu hører også selskaberne også ind under de regler, som gælder for foreningerne. »Vi har simpelthen bare skabt en lighed mellem selskaberne og foreningerne. Hvis klubberne ikke kan håndtere deres økonomi på en ordentlig måde, så må det få sportslige konsekvenser. Og nu kan sager, som vi har set i Århus og i Virum ikke gentage sig«, siger medlem af Divisionsforeningen Arne Josefsen til Ritzau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen