Martin Laursen er fortsat tvivlsom deltager i Danmarks VM-kvalifikationskamp onsdag mod Malta i Parken. Veronas danske forsvarsspiller vrikkede om på sin ankel i et sammenstød med Thomas Helveg under mandags-træningen i Vedbæk, og tirsdag var der ikke den store fremgang at spore. »Jeg vil selvfølgelig helt vildt gerne spille. Det er ikke blevet værre, men det er heller ikke blevet ret meget bedre«, siger Martin Laursen. Han har pådraget sig en blodansamling i anklen og bliver i landsholdslejren behandlet med massage og ultralyd for at få blodet til at forsvinde. Anklen er ikke hævet, og ledbåndet er heller ikke beskadiget, så der er ikke tale om en alvorlig skade. »Det er klart, at det ikke kan blive helt godt, men det er et spørgsmål om tid. Jeg er selvfølgelig optimist, men jeg vil ikke risikere noget. Så er det bedre at lade en anden spille i stedet«, siger Martin Laursen. Udsigten til måske at skulle undvære den tidligere Silkeborg-spiller ryster dog ikke Morten Olsen, der før Malta-kampen har mange muligheder til den danske startopstilling. »Martin Laursen ser bedre ud, end man kunne have forventet, men det er et spørgsmål om tid. Hvis han ikke når det, har vi andre spillere, der kan erstatte ham«, siger landstræneren. Med hensyn til Ebbe Sand tyder alt på, at han er klar til at spille. Angriberen har i de seneste dage haft lidt vrøvl med musklen over det ene knæ, men Ebbe Sand trænede med resten af truppen tirsdag formiddag og forventes at spille. Det samme gør Martin Jørgensen trods lidt problemer med lysken.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.