Politiken onsdag: Ved All England i marts havde Peter Gade megastore problemer i sin åbningskamp mod tyskeren Oliver Pongratz, der var tæt på en sejr. I 34 graders varme i El Pavillon de los Deportes San Pablo i Sevilla var den ved at være gal igen. Peter Gade vandt i to sæt med 15-10, 15-13. Men det holdt hårdt. Begge spillere så ud som om de næsten havde lyst til at være et helt andet sted. Gade førte 7-4 i 1. sæt. Men så kom der en stribe uprovokerede fejl, så Pongratz kom foran 9-7. Det så ud til at ryste Gade, der i 2. sæt var ved at smide en stor føring over styr, inden han trods alt vandt 15-13. Dagens modstander er svenskeren Martin Hagberg. Anders Boesen og Kenneth Jonassen er også videre. Boesen måtte arbejde hårdt mod en thailandsk spiller, mens Kenneth Jonassen trods den enorme varme dårligt fik sved på panden. VM-debutanten Kasper Ødum havde for stor respekt for Ong Ewe Hock og spillede først til i 2. sæt, som han var tæt på at vinde. Camilla Martin var ret nervøs, da hun gik på banen til sin kamp mod koreaneren Jun Jae Youn. For det første lå den dårlige kamp mod Gong Zhichao stadig i baghovedet, og for det andet havde Jun gjort det glimrende i Sudirman Cup. »Heldigvis fik jeg tingene til at køre, som jeg gerne ville have det, så hun ikke kom i gang«, sagde Camilla Martin efter sin sejr på 11-4, 11-6. Modstanderen i dag er bulgareren Neli Betova. »Hun har været med lige så længe som mig. Underligt nok har jeg aldrig mødt hende. Hun virker lidt tung i det, så hende bør jeg slå«, siger Camilla Martin. Normalt skal spillerne efter kampene tage hjem til hotellet for at gemme sig for solen og heden. Men Camilla Martin valgte at blive et par timer for at følge veninden Tine Rasmussen, der i tre sæt besejrede finnen Anu Weckström, som spiller for Hvidovre. »Tine får det svært onsdag mod Kelly Morgan fra Wales«, slår Camilla fast. I 1999 vandt Mette Sørensen bronze i Brøndby. I går var hun i problemer i sin første kamp mod hollænderen Karina de Wit, der vandt 1. sæt 11-2 og førte 6-1 i 2. »Jeg var nervøs og også lidt plaget af varmen. Men tanken om, at der kun er VM hvert andet år fik mig til at tage mig sammen«, siger Mette Sørensen, der så kørte kampen hjem i tre sæt og nu skal møde Iwawaki, Japan. I mixeddouble var det nydannede par Lars Paaske og Pernille Harder tæt på at sende de 9/16-seedede kinesere Chen og Chen ud af turneringen. Danskerne førte 14-10 i 3. sæt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























