0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blind tillid til Frost

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken søndag: Morten Frost lægger ikke skjul på, at han har fået en meget fin kontrakt med det sydafrikanske badmintonforbund. Lønnen er faktisk særdeles god. Nærmest overraskende høj. Til gengæld er kravene forsvindende få. Så hvad mere kan man egentlig forlange.

Det ville være fristende at synke tilbage i lænestolen og så grine hele vejen hen til banken, når man omkring den første i måneden skal hen for at sætte lønnen ind.

Men som den fighter han altid har været, så skal der ske noget. Selv om han kunne nøjes med at tage af sted til ganske få turneringer med sine spillere i løbet af en sæson.

»Mine arbejdsforhold i Sydafrika grænser til det primitive. Visse steder er de det. Det er imidlertid bare så sjovt at være med til at skabe noget helt fra bunden. Allerede her ved VM havde vi den første succesoplevelse ved at rykke op fra gruppe 6 til gruppe 5, så vi får bedre modstandere, når der næste gang er Sudirman Cup i Holland«, siger Morten Frost.

Da han var til kontraktforhandlinger med de sydafrikanske ledere fik han næsten lov til selv at udfylde kontrakten. Respekten var stor for den danske stjerne.

»Jeg tror, det betød fantastisk meget, at jeg fortalte dem, at jeg ikke kunne love dem noget som helst ud over hårdt arbejde. Jeg ville ikke stikke blår i øjnene på dem og bilde dem ind, at Sydafrika i løbet af få år har en verdensstjerne. Den her udvikling kommer til at tage tid - og det er alle så indstillet på«, siger Morten Frost.

Han har ni spillere til sin rådighed i noget, der minder om en elitesatsning. Damerne er så gode, at de efter hans mening godt kunne gå ind på de bedste danske hold og spille på de yderste pladser. Herrerne derimod er på danmarksserieniveau.

»Men alle er meget opsatte på at komme til at udvikle sig. Og de hører efter. Det er faktisk for meget, at de er begyndt at bruge vendingen 'Morten siger, at .'«, griner Morten Frost.

Det er svært at skabe en udvikling i et land, hvor ingen af spillerne har mere end to ketsjere, hvor der spilles på fire baner i en hal med betongulv, og hvor det er en mindre katastrofe, når der ryger en streng i en ketsjer.

»Alene det, at Peter Gade har taget tre ruller med strenge med her til VM til mine spillere betyder enormt, og vi tager med kyshånd mod alle de gaver vi kan få i form af udstyr. For vi er helt nede på fælgene i den retning«, siger Morten Frost, der har sørget for, at der nu kommer træ på gulvet i hallen.

Fra sin egen tid har han en bunke ketsjere, og han har også delt nogle af dem ud til spillerne.

»Men jeg skal passe på, så jeg ikke kommer til at favorisere nogen i den her sammenhæng«, siger han.

Underligt nok er sydafrikansk badminton foran sydafrikansk tennis, hvis man tager den gennemsnitlige standard.

»Hvis man fjerner spillere som Wayne Ferreira og Amanda Coetzer er sydafrikansk tennis nærmest nul og niks. Vi har dog adskillige spillere, der er noget værd. Da tennisledelsen hørte om mine bestræbelser på at bygge noget op inden for badminton, kontaktede de mig for at skabe noget lignende, men nu har jeg kontrakt med det sydafrikanske badmintonforbund frem til OL i Athen 2004, og den holder jeg fast i«, siger Morten Frost.

Gennem Danida har der været arbejdet med at skabe en badmintonmæssig udvikling i nogle township i Sydafrika.

»Det projekt er nu afsluttet, men det gik så godt, at vi nu er tæt på at stable et nyt på benene via Dansk Badminton Forbund«, siger Morten Frost.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere