Tæt ved 100 pakker forskellige doping-præparater kom frem i lyset, da italiensk politi fredag ransagede en bil tilhørende den italienske cykelrytter Ivan Gottis svigerforældre. Medicinen tilhørte rytterne fra Ivan Gottis hold Alessio, som senere på holdets hotel i Molina di Fiemme måtte vise politiet deres sundhedspas. Rytternes jævnlige helbredstjek bruges nemlig til at vise, hvilken tilstand de er i. En del af medicinen skulle ifølge de første rapporter være mod astma, og ifølge holdets sportsdirektør Bruno Cenghialta har rytterne recepter for det hele. »Vi har lavet en liste til såvel det italienske som det internationale cykelforbund over samtlige midler. Der fremgår det, at det hele bliver brugt til at behandle allergi«, siger Cenghialta, der i øvrigt har en fortid som professionel cykelrytter på Ariostea-holdet, hvor han var holdkammerat med Bjarne Riis og Rolf Sørensen. Dopingmistanken mod Ivan Gotti er ikke den første, han kommer ud for. Den italienske cykelrytter, som vandt Giro 'Italia i 1997 og 1999 menes også at have modtaget behandlinger med EPO af den retsforfulgte læge Francesco Conconi.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand