Politiken onsdag: Samtidig med at den portugisiske sportsavis A Bola som forside-tophistorie i går bragte nyheden om, at Peter Schmeichel stopper sin fodboldkarriere nu og forlader Sporting og tager hjem til Danmark med familien, gik der vilde rygter i Skotland om, at mesterklubben Celtic i Glasgow skulle være interesseret i den 37-årige målmand. Det berettede en skotsk fodboldreporter til Politiken. Celtic, der har den langtidssyge dansker Morten Wieghorst i spillerstaben, vandt aldeles suverænt den skotske Premier League foran ærkerivalerne fra Rangers. Men målmanden Robert Douglas har ikke været overbevisende mellem stængerne. Han er blevet kritiseret i medierne, og Celtic-manager Martin O'Neill menes at være så utilfreds med førstekeeperen, at jagten på en afløser er gået ind. Men det lyder fuldstændig usandsynligt, at Peter Schmeichel overhovedet skulle overveje at spille videre et år i et andet land, uanset om en storklub, som Celtic, ville forsøge at friste ham med et stort tilbud. For nogen tid siden erklærede han, at var indstillet på at tage sæson nummer tre i Sporting, hvortil han skiftede fra Manchester United i 1999. Men problemerne med en fingerskade er permanente - og var en del af årsagen til, at Peter Schmeichel sagde fra til landstræner Morten Olsen og stoppede på det danske landshold, hvor han fik den flotte afskedskamp mod Slovenien i Parken i sidste måned. Fingerskaden og familiens ønske om at vende tilbage til Danmark angives i den portugisiske avis som de to grunde til, at Peter Schmeichel alligevel ikke spiller videre frem til sommeren 2002, men slutter nu i Sporting, som han i søndags var med til at sikre tredjepladsen i ligaen og dermed adgang til UEFA Cuppen. I sin første sæson havde Peter Schmeichel, som kom til Portugal efter den tredobbelte triumf i Premier League, FA Cuppen og Champions League med Manchester United i maj 1999, en væsentlig andel i, at Sporting Lissabon for første gang i mange år kunne erobre mesterskabet. Det har ikke været muligt at få Peter Schmeichels kommentar. Han holder ferie nu og overvejer situationen og fremtiden. Formentlig kommer der i næste uge en officiel meddelelse fra ham og Sporting. »Jeg aner intet om, hvad Peter vil«, sagde Hvidovre IF-direktør Michael Christensen i går. »Men jeg er meget spændt på at høre om hans planer, for der har jo været mange gætterier og rygter«. Peter Schmeichel er klubejer i Hvidovre, der i næste sæson satser på at komme med i oprykningskampen i 1. division om en plads i Superligaen. Det var i Hvidovre, Peter Schmeichel var i lære som divisionsspiller, hvorefter han fik sit internationale gennembrud med Brøndby i slutningen af 1980erne og frem til sommeren 1991, da han blev købt af Manchester United og voksede til at blive verdens bedste målmand.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce