De regerende danske Europamestre i Rally, Henrik Lundgaard og Jens Chr. Anker, får deres sag for i de kommende dage. Fredag morgen ruller holdet nemlig deres Toyota Corolla WRC over startrampen til årets tredie løb i Teams Cup - det uofficielle verdensmesterskab for privatkørere - og de er dermed også til start i Cyprus-Rally, årets sjette VM-Rally. »Cypern-rallyet er en kolossal udfordring for os«, erkender Henrik Lundgaard inden starten. »For det første er vi almindeligt anerkendte for at være specialister i asfalt-rallyer, og i Cypern foregår det hele på smalle grusveje. For det andet er temperaturerne tårnhøje. Det er så varmt, at vi kører uden køredragter, hvilket er helt usædvanligt i motorsport på topniveau«. »Man kan populært sige det på den måde, at valget står mellem kolera eller pest. Uden køredragter udsætter vi os for en risiko, hvis bilen bryder i brand. Med køredragter på udsætter vi os for dehydrering, svimmelhed og manglende koncentrationsevne, hvilket i givet fald ville gøre kørslen al for risikofyldt«, beretter Lundgaard. Forud for Cypern-rallyet ligger det danske hold på en delt førsteplads i Teams Cup. Lundgaard/Anker vandt første afdeling i mesterskabet på snedækkede svenske vinterveje i februar måned, mens rivalen Pasi Hagström fra Finland udgik. I marts var rollerne byttet om. På superbløde regnvåde portugisiske rallyprøver udgik danskerne, mens Hagström bragte sin Toyota Corolla i mål på førstepladsen. »I Cypern står vi mere lige. Jeg havde erfaring fra både Sverige og Portugal, inden vi kom der. Hverken Henrik eller jeg har været i Cypern før - hvilket i øvrigt gælder hele VM-feltet, for det er første gang Cypern Rally indgår i Verdensmesterskabet - men naturligvis har jeg fordelen af at have kørt på grusveje i hele min tid som rallykører«, fortæller Pasi Hagström. Cypern-rallyet minder imidlertid meget om det græske rally, som indgik i sidste års Europamesterskab. Hér kørte de senere danske Europamestre en klar sejr i hus foran den meget stærke lokale rallyelite, så dogmen om, at Lundgaard har vanskeligheder ved at køre på grus, blev gjort slemt til skamme. Cypern Rally strækker sig over tre dage i området omkring Limassol, og vinderen når målrampen om eftermiddagen pinsesøndag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























