AB sikrede sig søndag endnu en sæson i Superligaen. Det blev en realitet, da holdet hjemme på Gladsaxe Stadion for øjnene af blot 1395 tilskuere besejrede Viborg med 2-0. Uanset udfaldene af kampene i de sidste to runder i den bedste hjemlige række kan AB nu ikke indhentes af de forsvarende mestre fra Herfølge, som må følge HFK Sønderjylland ned i 1. division. AB hev sejren i land på tre minutters eksplosion i anden halvleg, hvor Ali Akida og Nicolai Stokholm efter henholdsvis 16 og 18 minutters spil scorede til 1-0 og 2-0. Viborgs offday Viborgs hold leverede en kollektiv offday, hvor intet - absolut intet - hang sammen, og dermed mistede jyderne et vigtigt skridt i kampen om deltagelse i næste sæsons UEFA-Cup. Især ABs Jan Michaelsen, virkede tændt med mange tætte driblinger og hurtige fremstød på højreflanken. Viborg havde derimod slet ingen andel i en første halvleg, hvor angriberne Søren Frederiksens og Steffen Højers navne stort set kun figurerede i kampprogrammet. Det var umuligt at få øje på, at Viborg rent faktisk burde spille sin teoretiske chance for at komme ud at spille europæisk til efteråret. Silkeborgs sejr i pokalfinalen gjorde nemlig , at Superligaens fjerdeplads giver adgang til europæiske kvalifikationskampe - såfremt Silkeborg altså ikke løber med DM-guldet. Tre gyldne minutter Efter et kvarters spil i anden halvleg gik hjemmeholdet tre gyldne minutter i møde. Først serverede Jan Michaelsen fra højrekanten et flot indlæg til den indskiftede Ali Akida - og dennne skuffede ikke. 1-0 til hjemmeholdet, og allerede tre minutter efter lå bolden atter i Viborgs målnet. Forsvarsspilleren Ralf Pedersen var aldeles passiv, da Nicolai Stokholm tæt under mål kunne gøre det til 2-0 for hjemmeholdet. I stedet for at fortsætte med det presspil, som altså gav dobbelt pote, trak hjemmeholdet sig atter tilbage på banen. Men da Viborg slet ikke forstod at styre kampen, kunne AB også roligt forære initiativet væk og satse på kontrafodbold.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen