En svensker scorede hos en nordmand og skabte fornyet, intens spænding om det danske mesterskab. Da Lyngbys Tobias Grahn kort inde i kampen mod FCK elegant udnyttede en frispilning efter fikse kombinationer til at score hos Thomas Myhre, blev der for alvor pustet nyt liv i Superligaen. FC København fik udlignet til slutresultatet 1-1, da Todi Jónsson nettede. Men det var et alt for magert udbytte af den spillemæssige overvægt til FCK. Tre point til FCK havde været mest retfærdigt. Men den kloge narrer jo som bekendt af og til den mindre kloge. Lyngby har det med at smide masser af sand i maskineriet hos FCK og vinde kampe, som de burde have tabt. De to forrige kampe i Parken endte med sejre på 2-1 til Lyngby. Da Tobias Grahn havde scoret, gik Lyngby i gang med en overlevelsesmanøvre af format. I resten af kampen gjaldt det bare om at forsvare sig, og Lyngbytilhængerne sad gang på gang med livet i hænderne. FCK pressede løs. Og det blev til en del meget store chancer. Tættest på var Todi Jónsson med et frispark, der prellede af på overliggeren. STRAFFET FOR ÆRLIGHED Og så var der en episode midt i 1. halvleg, da Sibusiso Zuma blev spillet helt fri. Inde i feltet fik Lyngbys Ayeni Bosun fat i ham. Det var lige til et straffespark. Men Zuma fortsatte og fik afsluttet hos Per Fahlström, der reddede fornemt. »Jeg vil ikke have, at mine spiller skal filme sig til noget som helst. Men jeg føler, at Zuma blev straffet for at være ærlig ved ikke at gøre tingene helt klare ved at falde. Han burde have haft et straffespark. Men det regnskab går nok lige op, når vi ser på det hele efter 33 kampe«, sagde FCK-træner Roy Hodgson, der udtalte sig lige så nuanceret, da FCK vandt over Viborg på et meget tvivlsomt straffespark. FCK gjorde det undervejs alt for svært for sig selv. Der blev losset fodbold i værste engelske stil i store perioder af kampen. I Lyngbys centerforsvar kunne Rasmus Marvits og Morten Petersen stå og heade så mange bolde væk, at det ikke kan undre, hvis de i dag går rundt med hovedpine. Og i andre dele af kampen kørte FCKs midtbane rundt og forsøgte at kopiere østeuropæisk maskinfodbold. Der manglede simpelt hen en kreatør. Når Lyngby pakkede sig så kompakt, kunne man have forsøgt at lokke dem frem på banen eller få noget mere fart på, når gæsterne af og til forsøgte at nærme sig FCKs straffesparksfelt. Men det gik for langsomt og for forudsigeligt for sig. Lyngby havde en mand, der kunne styre kampen. Den tidligere FCKer Martin Johansen demonstrerede, hvordan man kontrollerer en kamp. Han satte fart på, når det var nødvendigt. Og han trak tempoet ud af kampen, når det passede ind. Der blev spillet på kryds og tværs og bagud, så medspillerne kunne nå at komme på plads og få luft. Martin Johansen manglede næsten kun at få bolden til at tale. Boldene blev pillet ned og spredt, så det var en fryd for øjet. Det havde været for ond en skæbne for FCK, hvis ikke al det spillemæssige overtag havde udmøntet sig i den scoring, som Todi Jónsson nåede at levere, inden han blev skadet, så han måtte gå ud. Typisk nok kom den, da FCK fik bredt spillet ud. Et indlæg fra Peter Christiansen endte hos færingen, der scorede sikkert. Lyngby havde ikke meget at gøre godt med i det offensive. Kim Christensen holdt fridag på højre kant, så Bradley August skulle lave for meget selv. Og FCKs bageste kæde er som bekendt svær at hamle op med. En forrygende dribletur af Tobias Grahn afsluttet med en aflevering til August var dog lige ved at udmønte sig i endnu en Lyngbyscoring. Var det sket, havde det næsten været et tyveri, der skulle meldes til politiet.