Superligaklubben OB er tilmeldt som Danmarks deltager nummer et i sommerens Toto Cup, der i bedste fald kan give en plads i UEFA Cuppen. AGF er den anden. Det blev klart mandag, da Dansk Boldspil-Union (DBU) skulle tilmelde Danmarks to deltagere til Toto Cup på trods af, at den danske turnering endnu ikke er færdig. Dermed blev den europæiske debut til nedrykkerne fra HFK Sønderjylland, som der ellers var lagt op til, ikke til noget. Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) ønskede ikke at se en nedrykker i turneringen. Tværtimod måtte der en større kabale og en dispensation til. Sagen er nemlig den, at DBU ikke må tilmelde en klub, som på tilmeldingstidspunktet stadig har mulighed for at spille sig i UEFA Cuppen eller Champions League. OB på dispensation Den mulighed har OB, hvis holdet vinder sine to sidste kampe, og FC Midtjylland taber sine. Derfor er fynboerne kommet med på dispensation. AB derimod kunne ikke få dispensation, idet akademikerne som tabende pokalfinalist kan komme i betragtning til UEFA Cup, hvis pokalvinderne Silkeborg også bliver mestre. Brøndby, Silkeborg, Lyngby og Herfølge havde på forhånd meddelt, at de ikke ønskede at deltage i turneringen. AGF møder i første runde slovenske Publikum Celje, mens OB som Danmarks højest rangerende Toto Cup-deltager først træder ind i turneringen i anden runde. Toto Cuppen afvikles som vind-eller-forsvind turnering med 60 klubber, der spiller ude og hjemme over fem runder. 40 hold spiller i første runde, derefter indtræder 12 seedede hold, mens de otte topseedede sidder over helt til tredje runde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø