Politiken torsdag: Benny Johansen er en af de danske fodboldtrænere, der har et godt navn i Qatar, og både klubber i den rige golfstat og en storklub i Saudi- Arabien har forsøgt med attraktive tilbud at få ham til at forlade Silkeborg. »De ringer og tror, jeg kan rejse derned i næste uge. Men jeg har jo kontrakt i Silkeborg frem til sommeren 2002. Det kunne da være spændende at komme ud igen. Jeg var jo et par sæsoner i Qatar for nogle år siden. Men jeg har været med til at bygge noget godt op i Silkeborg, og det er meget sandsynligt, at vi kan finde ud af at forlænge samarbejdet«, siger Benny Johansen før pokalfinalen mod AB. Han forventer, at ledelsen kommer med et forhandlingsudspil i løbet af de kommende uger, når Superligaen holder turneringspause, så der kan blive tid til at afvikle to runder i VM-kvalifikationen for landshold. Benny Johansen, 52, er indehaver af en bemærkelsesværdig rekord: Han har både som spiller og træner vundet pokalfinalen, og han har også som spiller og træner været med til at blive dansk mester. Benny Johansen spillede på det B 1903-hold, der i 1979-finalen vandt pokalen med en 1-0-sejr over Køge. Han var træner for FC Københavns pokalvinderhold i 1995 og for FCKs danske mesterhold i 1993. Og i 1969 og 1970 spillede Benny Johansen på B 1903s guldhold, der vandt DM-titlen to sæsoner i træk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























