For Danmarks 20-årige tidligere juniorverdensmester i tennis, Kristian Pless, var det et nyt højdepunkt i en spæd seniorkarriere, da han i går i Edinburgh for første gang vandt en turnering på Challengerniveau. Sejren i de åbne skotske mesterskaber på grus var 30.000 kroner værd plus 50 ranglistepoint, som betyder, at Kristian Pless på den nyeste såkaldte entryliste, der offentliggøres i dag, formentlig rykker otte pladser frem til sin hidtil bedste placering som nr. 116 i verden. Resultatet betyder også, at Kristian Pless seedes højt, når det fra på onsdag går løs med kvalifikationen til årets anden Grand Slam-turnering French Open i Paris. At den unge dansker er i form forud for den turnering, der med rette kaldes for VM på grus, blev understreget i Edinburgh, hvor den topseedede Kristian Pless ikke afgav et eneste sæt i sine fem kampe og i finalen lukkede og slukkede mod spanieren Gorka Fraile (verdens nr. 214) med cifrene 6-3, 6-3 og i løbet af blot 67 minutter. I første sæt brød Pless til 2-1 og servede 3-1 hjem blankt. Spanieren kom tilbage med break til a' 3, men så brød Pless omgående igen og tog derefter 10 af sættets afsluttende 11 point. I andet sæt fulgtes spillerne ad, indtil danskeren brød afgørende til 5-3. Danmarks kvindelige topnavn Eva Dyrberg, som sideløbende var med i kvindernes åbne skotske mesterskab, nåede til semifinalen. Her blev hun bremset af tyskeren Syna Schmidle, som vandt 2-6, 6-4, 6-3. Carlsen tabte I den ungarske hovedstad Budapest søgte Danmarks landstidsskadede stjerne Kenneth Carlsen lørdag med et wildcard til en kvalifikationsturnering at få gang i et comeback efter mere end halvandet års pause. Han måtte dog allerede i første runde se sig slået 6-3, 6-3 af den 19-årige spanier David Ferrer (verdens nr. 309). »Det lykkedes mig aldrig at finde en rytme, og han spillede desuden virkelig godt. Men hovedsagen var, at jeg ikke mærkede smerter i skulderen og fik en god gang kamptræning. Så nu håber jeg på et nyt wildcard til en kvalifikation forud for næste uges challenger i Bukarest«, fortæller Kenneth Carlsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce