Alex Nørlund har spillet sin sidste kamp for Viborg, når forårssæsonen er forbi. Det oplyste Viborg FFs direktør, Morten Jensen, i forbindelse med Superligakampen mod HFK Sønderjylland på Viborg Stadion. Her startede Alex Nørlund på bænken i en kamp, som Viborg vandt 3-1 på blandt andet to flotte mål af Søren Frederiksen. Morten Jensen siger, at Viborg har tilbudt Alex Nørlund en forlængelse af hans kontrakt, der vil give det samme i løn, som han hidtil har fået. Men Nørlund har takket nej til tilbuddet, og dermed vil Viborg ikke forhandle mere med den tidligere Vejlespiller, hvis kontrakt udløber med udgangen af juni måned. Udover Alex Nørlund siger Viborg efter forårssæsonen farvel til den tidligere Lyngbyspiller Henrik Pedersen, som har været plaget af slidgigt gennem det seneste halvandet år. Han får derfor ikke sin kontrakt fornyet. Forsvarsreserven Martin Nielsens kontrakt udløber også, men han tygger i øjeblikket på et tilbud om kontraktforlængelse. »Vi kigger i Danmark, Sverige og Norge, og vi håber at kunne præsentere nogle nye spillere inden for kort tid«, siger Morten Jensen under kampen mod HFK Sønderjylland. TO MÅL AF FREDERIKSEN Kampen havde ikke den store betydning, og der var da også kun troppet 1.418 tilskuere op. Men måske netop på grund af opgørets ringe betydning fik de fremmødte faktisk en ganske underholdende fodboldkamp, hvor de lokale helte fra Viborg oven i købet vandt 3-1. I det 3. minut slog Søren Frederiksen til, da han saksesparkede bolden i nettet uden chance for sønderjydernes målmand, Jesper Mortensen. I det 24. minut var Frederiksen i bogstaveligste forstand igen flyvende, da Steffen Højer headede bolden videre til Søren Frederiksen, som midt for mål helflugtede bolden i netmaskerne til 2-0. På det tidspunkt havde Viborg været totalt dominerende, og det kunne godt ligne en storsejr til hjemmeholdet. Men efter en halv time blev linievogter Lars Nordlund skadet, hvilket betød ti minutters afbrydelse af spillet. I stedet måtte Anders Lindberg, der til daglig arbejder i Viborg FFs administration, trække i dommertøjet. Efter afbrydelsen havde Søren Frederiksen endnu to store chancer, men i stedet var det HFK Sønderjylland, der fik lov til at komme lidt med i kampen i det 45. minut. Her dummede Viborgs Asbjørn Sennels sig nemlig, da han fældede Lars 'Mini' Hansen helt nede ved baglinien. Lars 'Mini' Hansen scorede selv på straffesparket. Midt i halvlegen gik Viborg tydeligt ned i kadence, men sønderjyderne kom aldrig nærmere end et forsøg på overliggeren fra Anders Flaskager, og til slut slog Viborg kontra og scorede til slutresultatet 3-1. En lang bold blev sparket frem mod Viborgs Klaus Kærgård, og han udnyttede sin hurtighed i kapløb med det sønderjyske forsvar, inden han sparkede bolden ind.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























