Der er sikkert mange grunde til, at FC København i år - efter en meget lang succesdvale - har det danske mesterskab liggende for egne støvlebeklædte fødder. En af dem er imidlertid ganske åbenlys. Med Roy Hodgson i spidsen har holdet fundet ud af, hvornår man skal træde speederen i bund, og hvornår det er klogere at stille sig ned og forsvare, hvad man har. Det fik publikum i Parken et skoleeksempel på en forårsaften, hvor Byens Hold kunne have kværnet de slidte oprykkere fra FC Midtjylland på langs ud af nationalarenaen, men i stedet lod gæsterne »slippe« med 3-0 i det, som skulle have været en topkamp. I stedet blev opgøret et bevis på, at årets midtjyske overraskelse ikke havde kræfterne til at stå distancen helt til sidste runde, mens FC København forbereder sig optimalt på de afgørende kampe, som endelig skal give Don Ø. og hans ambitiøse klub en mulig adgangsbillet til Champions League. De 3-0 var nemlig et resultat af 30 minutters opfindsomt angrebsspil efterfulgt af en time med velovervejet resultatorienteret omtanke. Engelske Mr. Hodgson havde fra start valgt at droppe angriberen Heine Fernandez, som fortsat kun har scoret på straffespark på sin nye klub, og i stedet var Sibusiso Zuma rykket frem i angrebet, mens Christian Lønstrup indtog højresiden af midtbanen. Inden kampen havde træner Ove Pedersen beklaget sig over, at hans spillere virkede trætte efter et hårdt program, men at de før så velspillende midtjyder også fuldstændig manglede gejst, ville han nok have forsvoret. Ikke desto mindre så det legende let ud, da Thomas Thorninger efter 11 minutter blev spillet helt fri med en halv bane at løbe på, og da Peter Skov-Jensen halvklarede forsøget, var det Sibusiso Zuma, der uden problemer nåede riposten først. 1-0 til københavnerne, som uden tøven fortsatte med at løbe forbi de forstenede midtjyder, hvor specielt midterforsvaret med Carsten Lektonen og Martin Nielsen virkede uden tempo. Tre minutter efter det første mål blev Lektonen igen overløbet af Todi Jónsson, og til sidst så den stakkels forsvarsspiller ikke anden mulighed end at rive færingen omkuld til et klokkeklart straffespark. Jacob Laursen eksekverede sikkert, og ingen af FCKs tilhængere savnede vist Heine Fernandez, da de for første gang i meget lang tid kunne istemme sangen »Vi ligger nummer et«. Allan Bak Jensen blev igen bedømt af den hollandske klub Heerenveens cheftalentspejder Bert Pijffers, men bortset fra et enkelt kvalificeret langskud efter pausen var det minimalt, hvad midtjydernes topscorer rørte bolden. Med rutinerede Jens Jessen rykket tilbage i de bagerste geledder fik FC Midtjylland lidt bedre fat i kampen fra anden halvlegs begyndelse, men spillet fremad banen var fortsat decideret uskarpt. Inden kampen i Parken var der gået 358 minutter, siden midtjyderne sidst havde fundet vejen til modstandernes net, og man begyndte så afgjort at forstå hvorfor. Mens regnen langsomt gjorde den i forvejen Melodi Grand Prix-ødelagte bane endnu mere sumpet, tabte kampen både underholdningsværdien og den sidste af rest af intensitet. Roy Hodgson spillede Heine Fernandez ud i stedet for Todi Jónsson, og den gamle angriber ville lige vise, at han ikke skal glemmes, så fire minutter før tid pandede han et Zuma-indlæg i nettet.