Med en 1-0 sejr på udebane over Lyngby blev det i aftes definitivt afgjort, at AGF har fornyet adgangskortet til fodboldens superliga. Nede ved sidelinjen var der masser af rygklap til cheftræner John Stampe, der trådte til i år og hev sin klub op ved rødderne. Han må da blive lidt af en kultfigur i Århus og omegn. En anden kan meget vel blive Erik Boye. Den 37-årige målmand afslørede endnu en gang superklasse, og det var nødvendigt, for Lyngby havde bolden mest, men løb forgæves storm på veteranen. Denne glimrede især ved parader over for hjemmeholdets mest veloplagte afslutter Bradley August, samt da den indskiftede Niels Lodberg bragede løs. Foran Boye fightede især midterforsvaret godt og Mads Rieper var ikke til at kule ned, selvom han lignede en såret kriger efter hidsige luftdueller med August. Fremme på banen faldt jeg altså pladask for en elegantier som Mads Jørgensen, stortalentet der afgjorde kampen i det 13. minut efter herlige detaljer forinden af Nocko Jokovic med en dyb stikning til Bo Nielsen - individualisten der arbejder for kollektivet - som koldblodigt trak undenom Per Fahlström. Lyngby-målmanden var ellers selv en af sit holds bedste med to-tre flotte redninger på forsøg fra Nocko Jokovic, Bo Nielsen og Mads Jørgensen. For sjællænderne, der ikke har vundet siden premieren 11. marts i Haderslev var der tale om endnu en frustrerende oplevelse - rent scoringsmæssigt. Spillemæssigt leverede holdet derimod, styret flot af Lars Bohinen, sin hidtil mest sammenhængende indsats, hvilket i høj grad medvirkede til at kampen blev særdeles livlig og underholdende. Men ved træningen i dag skal den nok stå på skudtræning. Folk som Tobias Grahn, Kim Christensen og Lars Larsen driblede og driblede uden at afslutte. Først efter at en byge i pausen havde gjort banen fugtigt kom der lidt mere gang i Lyngbys forsøg fra distancen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Her er kommunerne med de største prisstigninger – særligt ét område overrasker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce