Rygproblemer drillede Thomas Bjørn

Lyt til artiklen

Det blev en meget lang fredag for den danske golfstjerne Thomas Bjørn. Han startede den første af sine to runder i Deutsche Bank Open med spil af bedste kaliber, men problemer med ryggen ødelagde dagen. Kraftig regn over St. Leon-Rot-banen på turneringens første dag havde forsinket spillet, så halvdelen af feltet var nødt til at spille 36 huller fredag. Thomas Bjørn gik første runde i 67 slag (fem under par) om morgenen og lå på en delt ottende plads godt til i feltet. Anden runde startede også fint, men to bogies og en triple-bogey så grimt ud på scorekortet, og danskeren dumpede ned gennem feltet. »Det begyndte at trække i ryggen, da jeg manglede ni huller«, forklarede Thomas Bjørn, som efter runden straks tog på besøg hos fysioterapeuten til behandling og en snak om, hvorvidt det overhovedet var muligt for ham at spille weekendens to finalerunder. Men det regnede han nu med, for det var ikke samme sted, som tidligere har skabt problemer for danskeren. »Det er lidt skidt, for jeg spillede egentlig meget godt i dag. Jeg syntes faktisk, at jeg havde fortjent bedre«, sagde Bjørn. I modsætning til sidste uges Benson & Hedges, hvor han klagede over lidt »rustent« spil, bemærkede han, at svinget var ved at være på plads. Det fejlede heller ikke noget først på fredagen, hvor Thomas Bjørn med fem birdies på de første seks huller satte et direkte angreb ind på den banerekord på 62 slag, som newzealænderen Michael Campbell havde sat om torsdagen. Bjørn fik yderligere to birdies, men en enkelt dobbeltbogey holdt scoren på 67 slag. Selv om puttene på den anden runde flirtede lidt for ofte med hulkanterne i stedet for at gå i, lå han efter 11 huller på en delt andenplads efter den førende Michael Campbell. Men så var det, ryggen begyndte at drille, og de lange slag blev derefter. Helt galt gik det på det tredjesidste hul. Thomas Bjørn sendte først sit udslag ud i glemslen. Det næste lå midt på fairway, men den slags koster et strafslag. Det næste slag så ud til at gå direkte i den sø, der omkransede green, men det fik en mirakuløs skæbne. Bolden ramte gelænderet på den lille bro, spillerne bruger for at komme tørskoet ind at putte, hoppede 20 meter og landede lige nøjagtigt væk fra vandet. Tilskuerne på den bagved liggende tribune nød synet noget mere end silkeborgenseren. Et for langt indspil og et to-put senere endte hullet med en triple-bogey og en Thomas Bjørn, der så ud til mest at have lyst til at lægge køllerne på hylden. De øvrige fire danskere i turneringen gik først i gang med deres anden runde sent fredag eftermiddag. Søren Hansen, Søren Kjeldsen og Steen Tinning alle på en delt 26. plads efter første runder i 70 slag - to under par. Anders Hansen får sine kvaler med at klare cuttet. Han lå nummer 102 efter en første runde i 74 slag - to over par.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her