Rammerne var mere storslåede end spillet, da topholdet i Superligaen Brøndby på hjemmebane sled en 2-1 gevinst i hus mod AGF. Den stemningsfyldte arena på vestegnen kan man nemt blive forfalden til. Specielt på en lun og solbeskinnet sommersøndag som i går med 15.364 tilskuere i modtageligt og atmosfæreskabende humør på tribunerne. Men aktionerne på grønsværen lod en anelse tilbage at ønske, før også de skulle efterlade en uudslukkelig trang til gentagelse. Og der var bestemt ikke ret stor forskel på mandskabet, der aspirerer kraftigt til guldmedaljerne, og den århusianske trup, som på det seneste har optrådt så tillidsvækkende, at det forekommer usandsynligt, at den skulle kunne komme i vanskeligheder i bunden. »Mine spillere virkede over en bred front lidt for bange. Der var for få, der turde tage et ansvar. Ganske vist manglede vi i denne kamp flere af de kreative kræfter på midtbanen som Kim Daugaard og Magnus Svensson. Men når spillet nu ikke blev ganske, som jeg kunne ønske mig det, kan jeg da kun være yderst tilfreds med, at det alligevel lykkedes at hente de tre point. Hvad mesterskabet angår, giver det mig imidlertid ingen ro i sindet, og det skulle ikke undre mig, om det hele først bliver afgjort på den sidste spilledag«, konstaterer Brøndbys træner Åge Hareide. »Når det er sagt, vil jeg godt påpege, at jeg synes, der ofte stilles lidt for store krav til, i hvor høj grad vi skal underholde. Jeg har svært ved at acceptere, at vi skulle være så kedeligt et mandskab at se på, når vi har scoret en snes flere gange end de andre hold i Superligaen. Jeg tror da, at folk bl.a. kommer for at opleve deres yndlinge lave mål, og det gør vi altså. At spillet så indimellem og som f.eks. mod AGF ikke er, som jeg gerne vil have det, er en anden sag. Men jeg synes da ikke underholdningen fejler noget«. »Undertiden virker det på mig, som om Brøndby absolut skal levere præstationer, som ligger højt over konkurrenternes. Men så stor er forskellen på klubberne i Superligaen ikke, og vi kan da også hurtigt mærke, når vi af den ene eller den anden grund må undvære nøglespillere«. Søren Krogh afløste fem minutter før pausen Mikkel Jensen, som fik problemer med det ene lår, og det var den indskiftede Krogh, som fremtvang det straffspark, der syv minutter før afslutningen gav den ellers noget frustrerede tilskuerskare anledning til at bryde ud i betingelsesløs jubel. Han afdriblede Jesper Andersen, men denne kom tilbage og lavede i et desperat forsøg på at afværge truslen et straffespark, som Dan Anton Johansen omsatte til 2-1. Men bortset fra det sidste kvarter havde Brøndby vanskeligt ved at tiltvinge sig overtaget. Det så ellers lovende ud, da Per Nielsen efter 22 min. headede et hjørnespark fra Mikkel Jensen i mål, men nogen dominans lagde det ikke op til. I stedet udlignede Scott Sellars straks efter pausen på et indlæg fra Mads Jørgensen, og i det hele taget lod Brøndby-forsvaret sig i den periode flere gange overliste på kanterne, uden at det dog blev straffet yderligere. AGF spillede fornuftigt og uden de store dikkedarer, og kollektivet efterlod det indtryk, at træner John Stampe har haft en yderst gavnlig indflydelse på disciplinen.