Dårlig vejledning. Det var reelt det, der den 19. april førte cykelrytteren Bo Hamburger fra det danske hold CSC/World Online lige lukt ind i dopingfælden. Testen fra den regerede danske mester gav positivt udslag for det forbudte middel EPO, og dermed blev Hamburger den første i verden, som blev snuppet i Den Internationale Cykelunions (UCI) nye test. »Det virker præcis som om, man har undervurderet kraften i dopingbekæmpelsen, for der er sket meget i de sidste ca. halvandet år«, siger Rigshospitalets dopingekspert, professor Bengt Saltin. Passé Men det går også stærkt, når det handler om at finde nye præstationsfremmende produkter. De rigtig 'smarte' folk i cykelsporten og andre idrætsgrene er for længst holdt op med at bruge EPO. Ganske enkelt fordi det med indførelsen af en effektiv dopingtest er gået hen og blevet passé. Saltin, der desuden beklæder posten som formand for Anti Doping Danmark, forventer derfor heller ikke, at Bo Hamburgers tilfælde bliver det første af en lang række sager med EPO som hovedingrediens. Tværtimod. »Jeg tror faktisk, at vi vil se færre EPO-tilfælde i fremtiden. Den nye test har vist sig effektiv, og desuden bliver der nu testet både inden- og udenfor konkurrence. Systemet er således blevet mere fintmasket, og rytterne er godt klar over, at det efterhånden er umuligt at være på EPO og klare frisag en hel sæson«, siger Bengt Saltin. Kunstigt blod Det næste skridt inden for doping er kunstigt blod. Det amerikanske firma Biopure fremstiller produktet hemopure, som bruges ved transfusioner, fordi rigtig blodplasma ofte er en mangelvare, og det er sportens nye vidundermiddel. »Det er et vældigt effektivt middel. Man sprøjter en halv liter ind i blodbanen kl. 6 om morgenen, hvis man skal i konkurrence kl. 10, og så er iltoptagelsen forøget. Hemopure har en halveringstid på 12-18 timer. Det betyder, at det stort set er ude af kroppen igen efter 48 timer, og p.t. kan det ikke spores«, siger Bengt Saltin.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.