Den schweiziske cykelrytter Roland Meier er testet positiv for EPO ved cykelløbet Fleche Wallonne den 18. april. Det fortalte det tyske cykelhold Team Coasts sportsdirektør Wolfram Lindner, tirsdag. Roland Meier, der på det nye tyske hold er holdkammerat med danskerne Lars Michaelsen, Frank Høj og Bekim Christensen blev udtaget ved lodtrækning umiddelbart efter det belgiske cykelløb Fleche Wallonne, og på universitetet i Lausanne blev der fundet spor af EPO i urinprøven. Rytter nægter Roland Meier har over for sin tyske sportsdirektør benægtet, at han skulle have taget EPO, men med den nye sikre test, er den historie vanskelig at tro på. »Hos os er der ingen tvivl. Hvis B-prøven også er positiv, ryger han ud. Vi tolererer ikke doping. Rytternes kontrakter er meget tydelige på det punkt«, siger Wolfram Lindner, der tidligere var landstræner for rytterne i det daværende DDR. For Team Coasts assisterende sportsdirektør, den tidligere danske landstræner, var beskeden om Roland Meiers positive EPO-test en drivende våd og klam klud i ansigtet. Han har tidligere givet udtryk for, at jobbet som sportsdirektør ikke er så sjovt som det kunne være, og denne sag gør det ikke sjovere. Modløs »Jeg bliver noget modløs over at få sådan en besked, men lige nu vil det nok være for drastisk at sige, at fordi én mand begår en fejl, så stopper jeg«, siger Jørgen Marcussen, som først hørte om sagen, da en schweizisk journalist ringede til ham på kontoret i Essen i Ruhr-distriktet, hvor han sad og forberedte holdets deltagelse i etapeløbet Tour de l Oise senere på ugen. Derfor er sagen stadig så ny, at Jørgen Marcussen ikke ved, om Roland Meiers EPO-sag betyder, at sponsoren - et tysk børnetøjsfirma - træffer beslutningen for ham og lukker holdet. »Det har faktisk aldrig været drøftet. Et eller andet sted synes jeg, det vil være forkert. Der er noget betænkeligt ved, at alle cyklende arbejdspladser skal være i farezonen, fordi én begår et lovbrud«. Karrieren i fare Det schweiziske cykelforbund har åbnet en sag mod 33-årige Roland Meier, hvis karriere formodes at være slut i tilfælde af den karantæne, han får, hvis B-prøven også er positiv. Roland Meier blev professionel cykelrytter på det hollandske TVM-hold i 1993, hvor han også var holdkammerat med flere danskere, blandt andre Bo Hamburger og Jesper Skibby. Han har også været omkring sit hjemlands hold Post Swiss inden tre år hos franske Cofidis og nu det nystartede Team Coast.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























