Sværvægtsbokseren Brian Nielsen kan komme til at møde den nykårede verdensmester Hasim Rahman, der efter sin overraskende knock out-sejr over englænderen Lennox Lewis sidder på tronen i tre af boksesportens mange forbund, WBC, IBF og IBO. Det oplyste promotorparret Mogens og Betina Palle torsdag på et pressemøde på Brøndby Stadion. Hongkong-kamp Kampen vil i så fald blive bokset i Hongkong, Kina, den fjerde august i år, men først skal danskeren, der er verdensmester hos IBC, besejre amerikaneren Orlin Norris, som er Brian Nielsens modstander i Palle-stævnet den 16. juni. Det skal afvikles på Brøndby Stadion, hvor der bliver plads til 24.000 tilskuere. »Selvfølgelig skal man kun tage en kamp ad gangen, men det er da klart, at jeg ikke kan lade være med at tænke på kampen mod Rahman allerede nu«, siger Brian Nielsen, der ser frem til en kamp med store økonomiske følger. »Jeg ved ikke, hvor meget det kan give mig, men det vil sikkert være nok til, at jeg ikke skal lave mere resten af mit liv. Og hvis jeg smasker Rahman, så bestemmer jeg selv, hvad der skal stå på cheken næste gang«, siger Brian Nielsen. Mogens Palle modtog onsdag en fax fra Rahmans rådgiver, Robert Mittleman, med tilbuddet om kampen. Der er endnu ikke forhandlet nærmere om de økonomiske forhold, men det ser Palle ikke som et problem. Norris-kamp afgørende »Det er Brians store chance for at blive verdensmester hos de store forbund. Men hvis ikke Brian vinder her over Norris, så kan vi se i vejviseren efter Rahman-kampen, men vinder han, så er det 100 procent, at den bliver til noget«, siger Mogens Palle. Skulle der alligevel vise sig problemer med at få kampen arrangeret, har Brian Nielsen også et tilbud om en EM-kamp mod ukraineren Vitali Klitschko. Den kamp kan blive en realitet først i september også på Brøndby Stadion. Den 28-årige Rahman har tidligere været sparringspartner med Brian Nielsen ved to lejligheder, så de to boksere kender hinanden. Gode chancer »Jeg har vel sparret omkring 100 omgange med Rahman og mener, at jeg har en god chance mod ham - han er stærk, men han er ikke så hurtig, som jeg er. Så jeg tror, han ligger godt for mig«, siger Brian Nielsen. Ved Palle-stævnet den 16. juni er der endvidere en titelkamp i supermellemvægt, når Mads Larsen møder tyskeren Danilo Haussler om EM-titlen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























