Politiken fredag: Som den første i den internationale idrætshistorie er den 30-årige danske mester i landevejscykling Bo Hamburger fældet for brug af det forbudte, præstationsfremmende dopingstof EPO. Bo Hamburger er med omgående virkning blevet suspenderet af sin arbejdsgiver, direktør Bjarne Riis fra det professionelle danske cykelhold CSC World Online. Dermed er den danske mester reelt fyret og arbejdsløs. Dopingtesten, der fældede Bo Hamburger, er en ny type, der kan spore de ulovlige stoffer i urinen. Der er altså ikke længere tale om den traditionelle blodtest, der blot indikerer brugen af EPO. Den nye test betegnes af den danske dopingekspert, professor Bengt Saltin som 100 procent sikker. De første analyser af den nye slags gennemførtes i forbindelse med World Cup-løbet Flandern Rundt i begyndelsen af april, men det var ikke ved den lejlighed, at Hamburger røg i fælden. Han blev testet udenfor konkurrence dagen efter den belgiske klassiker Fleche Wallone - 19. april - og urinprøven, som han afgav, viste altså spor af EPO. Selv ønsker Bo Hamburger ikke at udtale sig, før alle tvivlsspørgsmål er ryddet af vejen ved den B-prøve, som han har ret til at få foretaget. Men arbejdsgiveren CSC World Online valgte i går uden tøven at gå til offentligheden. »Bo er suspenderet med det samme. Vi afventer selvfølgelig rettens gang, men min erfaring siger mig, at det er yderst sjældent, at A- og B-prøver giver forskellige udslag. Alle ryttere ved, hvad de går ind til, og der er ingen pardon«, siger direktør Bjarne Riis. »En endegyldig dopingdom medfører øjeblikkelig fyring. Det ved Bo. Som chef for holdet må jeg fastslå, at han nu er fuldstændig på egen hånd. Det er op til ham selv at bevise sin uskyld. Vi kan ikke hjælpe ham i den retning«. Afsløringen af Bo Hamburgers dopingskandale får ingen konsekvenser for det danske holds deltagelse i Tour de France.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Korrespondent: Det er en blå bølge, og den er stor
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce