Superligaklubben Odense Boldklub A/S blev reddet på målstregen af keeper Jesper Christiansen. Resultatet for 2000, der blev offentliggjort i dag, viser et overskud på næsten 5,9 millioner kroner. Men uden de cirka 20 millioner, som OB fik for salget af Jesper Christiansen til Glasgow Rangers, var det aldrig gået så godt. Resultatet på de 5,9 millioner kroner i plus, er væsentligt bedre end underskuddet på godt 14 millioner i 1999. OB-lederne var også en anelse bedre til at skaffe sponsorkroner i år 2000 end året før. Sponsorindtægterne er steget med godt 500.000 kroner til i alt 11,5 millioner kroner.
Jesper Christiansen redder årsregnskab
Lyt til artiklen