Politiken onsdag: Der var 7, der var 6, der var 5, der var 4, der var 3, der var 2, der er 1. Den danske nedtur fra holdturneringen fortsatte, da kollektivet blev opløst i individuel indsats ved verdensmesterskaberne i bordtennis. Nederlag i fem af tirsdagens seks kampe i herresingle og -double betyder efter kvindernes nederlag mandag, at den tilbageværende danske repræsentation i Osaka udgøres af Michael Maze. Den 19-årige sjællænder revancherede sit nederlag fra holdturneringen til rumæneren Andrei Filimon og skal i dag møde sin et år yngre sydkoreanske holdkammerat fra Borussia Düsseldorf, Ryu Seung Min, der som nummer 27 på verdensranglisten er 39 pladser foran Maze. »Ham kan jeg godt vinde over, men jeg kan lige så godt tabe. Jeg har aldrig mødt ham i en kamp, men vi har trænet en del sammen, selv om det efterhånden er ved at være et stykke tid siden«, smågriner Michael Maze, der de seneste dage flere gange er blevet mindet om, hvor langt han træningsmæssigt er sat tilbage efter to månedlange pauser i år. Ingen modstandskraft »Spilfølingen har jeg fået hurtigt igen, men det har knebet med konditionen og styrken, især når jeg har spillet tre-fire kampe på en dag, og når det kniber med fysikken går det ud over den psykiske modstandskraft. Nu er vi på en kamp om dagen, og det hjælper da lidt«, konstaterer Maze, der fik brug for at trække veksler på sin fremgang på det psykiske plan i kampen mod Andrei Filimon, som han besejrede 22-20, 20-22, 21-18, 21-15. »I andet sæt var jeg foran 14-6, men tabte, og i tredje sæt var jeg bagud 16-18 og vandt fem bolde i træk. Det var anden gang i fem kampe, jeg vandt over Filimon, som aldrig har været min kop te«, forklarer Maze. Skulle han præstere en sejr i dag, venter sandsynligvis Kong Linghua, OL-guldvinderen, med mindre kineseren bliver udsat for en af de sensationer, turneringen bød på i 1. runde. Den største indtraf, da brasilianeren Thiago Farios Monte Monteiro, der er nummer 287 på verdensranglisten, besejrede den 15.-seedede franskmand Christophe Legout. Også den svenske europamester Peter Karlsson tabte i 1. runde, men selv om Zhan Jian er nummer 167 på verdensranglisten er det et tegn på høj klasse, at han i det hele taget er med i den kinesiske VM-trup.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager