CSC/World Online klar til Tour'en

Lyt til artiklen

Det danske cykelhold CSC/World Online har definitivt fået tildelt et wild card til Tour de France. Det skete ved et pressemøde i Paris, hvor løbsdirektør Jean-Marie Leblanc endvidere kunne oplyse, at societetet havde valgt at uddele fire andre wild cards. De tilfaldt Lotto (Belgien), Euskaltel (Spanien), La Francaise des Jeux (Frankrig) og Bigmat (Frankrig). »Jeg fik beskeden, mens jeg var på vej over broen, og jeg skal da indrømme, at jeg var ved at køre ud over kanten«, fortalte Riis, mens det velkendte smil bredte sig fra øre til øre på hans ansigt. De øvrige wild cards tilfaldt Lotto (Belgien), Euskaltel (Spanien) og de to franske andendivisionshold La Francaise des Jeux og BigMat. Til gengæld blev der ikke plads til Tour-vinderen fra 1998, Marco Pantani, og Mercatone Uno, Saeco med blandt andre sprinteren Mario Cipollini, Mercury med blandt andre Pavel Tonkov eller Team Coast, hvor Alex Zülle, Fernando Escartin og danskerne Frank Høj og Lars Michaelsen kører. »Det er glædeligt, at vi er med. Det er det, vi har arbejdet på så længe, så det er en forløsning. Og det er en festdag både for os og for dansk cykelsport. Vi havde håbet og troet, men det er jo ikke altid nok, så vi er lettede og glade«, sagde Riis. Efter modtagelsen af beskeden satte Riis sig sammen med de to sportsdirektører og udtog en bruttotrup til løbet på 12 ryttere, som skæres ned til de ni deltagere i forbindelse med Schweiz Rundt sidst i juni. Franskmanden Laurent Jalabert bliver holdkaptajn, og han har følgeskab af fem danskere: Rolf Sørensen, Bo Hamburger, Michael Blaudzun, Michael Sandstød og Nicolaj Bo Larsen foruden svenskeren Martin Rittsel, hollænderen Tristan Hoffman, letten Arvis Piziks, spanierne Marcelino Garcia og Francisco Cerezo og Laurents lillebror, Nicolas Jalabert. »Vi har ikke tænkt på rytternes nationalitet, da vi valgte dem. Det nytter ikke noget at hytte vores egen andegård - vi må have de bedste med«, forklarede Riis. Men at netop Laurent Jalabert, der er øjeblikkets bedste franske rytter, har været en afgørende faktor i det danske holds wild card, lagde Riis ingen skjul på. »Det har da klart haft betydning, at vi har været så geniale at hyre Jalabert, men jeg tror også, at Tour-societetet har lagt vægt på, at vi har en god struktur på holdet, ligesom jeg er sikker på, at de lægger vægt på vores store og gode sponsorer«, sagde Riis. Han har ikke fået nogen begrundelse for udtagelsen. »Det har vi heller ikke behov for - bare vi er med«, sagde Riis. Og i modsætning til sidste år, hvor det danske hold, som dengang hed MemoryCard Jack&Jones, også fik tildelt et wild card, så sker det i år en måned tidligere. Det skulle gerne give friskere ryttere, da det ikke er nødvendigt at imponere Tour-societetet med resultater i den kommende måned. »Det betyder alt. Og med de ryttere vi har i folden, skal vi lave bedre resultater i Touren end sidste år. Og når rytterne ikke er trætte op til løbet, så vil I heller ikke høre de samme undskyldninger som sidste år«, sagde Alex Pedersen. En holdning Bjarne Riis er fuldstændig enig i. »Vi kører ikke bare for at være med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her