Den italienske træner Gianluca Vialli genoptager træner karrieren i Watford efter otte måneders pause efter fyringen i Chelsea. Den 36-årige italienener siger til Reuters, at han ønskede at blive i England, og han ser jobbet hos Watford, der har den danske landsholdsspiller Allan Nielsen, som en stor udfordring, der samtidig både bliver spændende og sjov. Vialli overtager en klub i første division, der ude af kampen om oprykning til den bedste engelske række, Premier League. Han håber, at han allerede i næste sæson kan føre Watford, der har rock-sangeren Elton John som bestyrelsesformand, op i den fornemste række, hvor den tidligere Chelsea-manager mener, klubben hører hjemme. Gianluca Vialli blev fyret i Chelsea, selvom han på to et halvt år nåede at vinde fire titler til klubben blandt andet FA Cuppen og Europa Cuppen for Pokalvindere. En mislykket kvalifikation til Champions League, samt et nederlag til Bradford, var dog for meget for bestyrelsen i London-klubben, der fyrede italieneren, der selv havde overtaget roret i 1998 efter fyringen af hollænderen Ruud Gullit. Vialli afløser den tidligere engelske landstræner, Graham Taylor, der selv ønsker at fratræde sin sin stilling. Som spiller har Gianlucca Vialli fejret store triumfer både i italienske Sampdoria og Juventus og som spiller og spillende træner i Chelsea, og han var i årevis fast mand på det italienske nationalmandskab.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce