Leblanc håner Pantani

Lyt til artiklen

Da løbsdirektør Jean-Marie Leblanc onsdag offentliggjorde, at der blev uddelt fem wild cards til Tour de France i stedet for de bebudede fire, og at hverken Mercatone Uno eller Saeco var mellem de fem udvalgte hold, blev han trængt i defensiven af spørgsmål om, hvorfor der ikke var blevet plads til Marco Pantani, Tour-vinder i 1998, og sprinteren Mario Cipollini. »Er han stadig cykelrytter ?«, spurgte Leblanc sarkastisk som svar på, hvorfor Pantani og Mercatone Uno ikke havde fået et wild card. Den 31-årige skaldede bjergrytters manglende form var et af Leblancs argumenter for at udlade ham i år, selv om Pantani heller ikke sidste år havde de store resultater i foråret og alligevel var i stand til at vinde to bjergetaper i Touren. »Han var helt sikkert spektakulær sidste år, men han kunne ikke fuldføre - ligesom Cipollini heller ikke kunne«, forklarede Leblanc. Cykelchefens udmedldinger faldt ikke i god jord hos den lille bjergrytter Pantani. »Arrangørerne er ved at ødelægge cykelsporten. Min egen og Mario Cipollinis udelukkelse betyder døden for Touren. Der er ingen stjerner på startlisten - offentligheden og fansne vil have underholdning - ikke forretning, lød det fra Marco Pantani. Kritik af Cipollini Den 34-årige Cipollini har vundet 12 etaper i Touren, men han havde en dårlig Tour sidste år som følge af et styrt i forberedelsesperioden. »Syv Tour de Francer og syv gange udgået. Og nogle gange fik vi besked pr. telefon forud for, at han udgik«, sagde Leblanc om Cipollinis manglende udtagelse. I stedet valgte societetet at udtage endnu to franske andendivisionshold, så den samlede franske deltagelse kom op på 8 hold ud af de 21, der slap gennem nåleøjet. Det bragte til gengæld glæde i den danske lejr, at CSC/World Online sammen med Lotto og Euskaltel fik et wild card. Men også holdets direktør, Bjarne Riis, var i vildrede over kriterierne. »Det kan godt undre en, at de valgte endnu to franske hold, men jeg tror, de har gjort det for at støtte fransk cykelsport, vurderede Bjarne Riis. »Med hensyn til Pantani så tror jeg, at de har vurderet, at manden ikke slår til - han udgik sidste år og har ingen resultater i år. Mens Saeco sikkert vil bruge mest energi på at køre Italien Rundt, og Mercury ligner mest et klassikerhold«, sagde Riis.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her