Politiken torsdag: Det var de seneste to års pokalmestre, der i går mødtes i Gladsaxe Idrætspark i den ene semifinale. I 1999 snuppede AB pokalen, og sidste år var det Viborg, der spillede sig til sejr i Parken. Et af de to hold får muligheden igen i år, og efter gårsdagens opgør står AB med de bedste kort på hånden. Holdet vandt nemlig det første semifinaleopgør mod Viborg med 1-0 på et mål af Christian Lundberg efter blot syv minutter. En fortjent sejr til hjemmeholdet, der set over hele kampen havde de fleste chancer og sad på det meste af spillet. Ove Christensen stillede med samme hold, som i søndags fik ét point i kampen mod OB, mens Viborg havde en enkelt ændring i forhold til holdets 3-0 sejr over Lyngby. Kim Poulsen havde placeret Michael Nonbo på bænken og Søren Frederiksen startede i stedet inde. Allerede efter syv minutter fik AB bevist, at holdet kan andet end spille 0-0. Et resultat der ellers har klæbet til de grønblusede siden vinterpausen. I fem af forårets hidtil otte Superligakampe har AB spillet 0-0. Senest i søndags hjemme mod OB. De kedelige resultater siger en del om den ineffektivitet, der har kendetegnet ABs angribere, men den er også et udtryk for målmand Jan Hoffmanns optræden i den anden ende. I Superligaen har målmanden ikke lukket et mål ind siden 19. marts. I går holdt han igen buret rent, mens der til gengæld var AB-bonus i den anden ende. Jesper Falck sendte et højt indlæg ind over fra venstre side, og der stod hjemmeholdets nyindkøbte angriber fra FC Midtjylland, Christian Lundberg, parat med hovedet og kunne uden de store problemer sende bolden i nettet til 1-0. AB dominerede første halvleg, hvor Jesper Falck og Christian Lundberg havde flere farlige forsøg. Arek Onyszko i Viborg-målet måtte flere gange ud i fuld figur og vise sit værd. Jan Michaelsen og Jesper Falck gjorde det godt, mens man ikke så meget til Brian Steen Nielsen. I anden halvleg var opmærksomheden dog retet mod anføreren. Men det var ikke i positiv forstand, da han helt uden omtanke stemplede Ralf Pedersen. Viborg-spilleren blev naturligt nok godt gal og afviste at give hånden som tak for kamp, da Brian Steen Nielsen gik ham i møde efter kampen. Dommer Knud Stadsgaard så desværre ikke episoden og ordnede situationen med et dommerkast, som Brian Steen Nielsen sparkede ned i gæsternes ende. Viborg kom mere med i det sidste kvarter af første halvleg men havde ikke de store chancer. Gæsterne så anderledes tændte ud i anden halvleg, hvor Jan Hoffmann måtte arbeje mere for sit nul. Det lykkedes, selvom Søren Frederiksen i det sidste minut var tæt på at overliste målmanden, men banden fik et smæld i stedet, og de sølle 1.601 tilskuere kunne gå hjem på den flotte majaften med en sejr.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























