Politiken torsdag: Chokbølger af anseelige dimensioner rystede den internationale cykelsportsverden, da Tour de France-selskabet i går offentliggjorde, hvilke mandskaber der får lov til at slutte sig til de 16, som allerede i januar modtog melding om, at de er inde i varmen, når den 88. udgave af det store idrætsshow suser hen over de franske landeveje fra 7. til 29. juli. Men de vibrationer, der forplantede sig fra Paris til København, hvor CSC World Online på forventet efterbevilling om glædelige tidender på forhånd havde indkaldt til pressemøde, fremkaldte udelukkende jubelreaktioner, eftersom det danske hold fandt nåede for Tour-bedømmernes øjne. »Det her er en stor dag i holdets historie. Vi turde intet tage for givet, men lidt i 11, inden Tour de France-selskabets afgørelse offentliggjordes, ringede Jean-Marie Leblanc til mig og fortalte, at vi er med. Det var en enorm lettelse, og nu kan vi for alvor se, at investeringen i Laurent Jalabert har båret frugt. Men vi har ikke købt ham kun for at komme med i Tour de France. Også for at han skal kunne lave topresultater i sit hjemland, og jeg tror, at Tour-folkene har kunnet gennemskue, at Frankrigs bedste cykelrytter denne gang får optimale muligheder for at forberede sin deltagelse, hvilket måske ikke har været tilfældet tidligere«, siger direktøren for CSC World Online Bjarne Riis. Foruden det danske mandskab blev der også plads til belgiske Lotto og spanske Euskaltel, hvilket stort set alle havde gættet på. Men derefter understregede Tour-ledelsen med al ønskelig tydelighed, at den endelige beslutning om wildcard-tildelingen først blev truffet i sidste øjeblik. For ingen internationale eksperter havde i deres vildeste fantasi forudset dels, at wildcard-antallet ville blive udvidet fra fire til fem, dels, at yderligere to franske 2. divisionshold La Francaise des Jeux og BigMat ville blive tilgodeset i den forbindelse. Straks i går udtog Bjarne Riis i samarbejde med sportsdirektørerne Alex Pedersen og Johnny Weltz 12 ryttere, som fra nu af skal indrette sæsonen efter Tour de France: Laurent Jalabert, Michael Blaudzun, Bo Hamburger, Tristan Hoffman, Rolf Sørensen, Martin Rittsel, Michael Sandstød, Arvis Piziks, Marcelino Garcia, Francesco Cerezo, Nicolas Jalabert og Nicolaj Bo Larsen. Kun på et enkelt punkt afviger denne trup fra det dusin, Politiken forslog i Sportmagasinet forleden - Nicholas Jalabert er inde, Nicki Sørensen ude. »Det kan da godt være, der er nogle, der bliver skuffede. Det ville være mærkeligt andet. Og det kan bestemt også blive vanskeligt i den sidste ende at skulle skille yderligere tre mand ud. Men sådan er betingelserne nu engang. I Nicki Sørensens tilfælde handler det om, at han endnu er ret ny i branchen, men hvis han eller en anden eksempelvis i Schweiz Rundt viser helt overdådig form, er der da stadig en chance«, fastslår Bjarne Riis.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager