Sværvægtsbokseren Brian Nielsen fik den bedst mulige optakt til EM-kampen i september mod Vitalij Klitschko, da han ved Stald Palle-stævnet i Aalborghallen slog kraftige buler i den amerikanske bliktromme Benjie 'Boom Boom' Baker. Bulerne var så kraftige, at Benjie Baker i tilsyneladende frustration kom i infight med både Brian Nielsen, kampleder Søren Saugmann, folk fra begge ringhjørner og en publikummer, efter at Bakers hjørne havde kaste håndklædet i ringen. Amerikaneren var på forhånd udråbt til en farlig modstander for Brian Nielsen, idet han fornylig havde slået Troy Weida - manden, der i Kolding sidste år havde Brian Nielsen i gulvet. Men Brian Nielsen ville det tydeligvis anderledes. Og toptunet til sin første kamp i fem måneder gik 37-årige Brian Nielsen tålmodigt til værks - præcis som i december i revancheopgøret mod sin hidtil eneste besejrer Dick Ryan. De to første omgange var en blanding af moden afstandsboksning og den sædvanlige frembusen, der har kendetegnet Brian Nielsen gennem det meste af karrieren. Taktikken viste fra start sin berettigelse, og Brian Nielsen havde sin amerikanske modstander til tælling to gange i 3. omgang. Også Benjie Baker viste periodevis god boksning, men træfferne var sporadiske. En af dem sad dog lige på kæben af Brian Nielsen, så han i 3. omgangs døende sekunder lignede en rystet mand. Også de følgende omgange vekslede meget, og selv om Brian Nielsen havde overtaget, lettede taget i den fyldte Aalborghal flere gange af forskrækkelse, når Benjie Baker svingede sin boom-stav af en venstrehånd mod Brian Nielsens kæbe. En yngre og mere hovedløs Brian Nielsen kunne nemt være kommet galt af sted i de amerikanske møllesving, men hver gang den 37-årige boksebamse var ved at komme i vanskeligheder, trådte han et skridt tilbage og holdt Benjie Baker på plads med dybe leverstød. Netop som kampen toppede i intensitet, fik den med ét en kedelig afslutning. Presset mod tovene var Benjie Baker i 6. omgang endnu en gang i vanskeligheder. Denne var de så alvorlige, at ringhjørnet besluttede at kaste overgivelsens hvide håndklæde i ringen. Men det så Benjie Baker tilsyneladende ikke - eller også ignorerede han det totalt. For selv om hans ringmand var trådt ind på kanvassen, satte Benjie Baker i fuldt firspring kurs mod Brian Nielsen, der dog var hurtig med paraderne. De efterfølgende minutter var præget af tumult, hvor både Brian Nielsen, kampleder Søren Saugmann, og det meste af personalet fra begge ringhjørner forsøgte at holde Benjie Baker nede i kanvassen. Da amerikaneren endelig faldt til ro, kunne han blot konstatere, at det hele forlængst var forbi. Brian Nielsen har nu vundet 61 af sine 62 kampe og ser ud til at være i god form før EM-mødet mod Vitalij Klitschko i september.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























