Cykelsporten bevæger sig på kanten af en ny dopingskandale. Ifølge det belgiske nyhedsbureau Belga er den belgiske landstræner, Jose De Cauwer, under mistanke for at have forsynet ryttere med ulovlige midler. Ved en ransagning i De Cauwers hjem fandt belgisk politi et antal kanyler, og landstræneren kan nu imødese en sigtelse for overtrædelse af loven vedrørende indtag af væksthormon. De Cauwer nægter sig skyldig. Formanden for Det Belgiske Cykelforbund, Laurent De Backer, understreger, at Jose De Cauwer bliver fyret fra landstrænerposten, hvis han findes skyldig i sagen. »Bliver det bevist, at han har forbrudt sig mod loven, så vil ledelsen i forbundet mødes enten mandag eller onsdag og tage de fornødne forholdsregler«, siger cykelformanden. Slag mod belgisk cykling De Backer indrømmer samtidig, at uanset udfaldet af sagen, så er den et kæmpe slag for belgisk cykling. »Selv om sagen frafaldes, så bidrager den ikke til at forbedre hverken forbundets eller belgisk cykelsports image«, siger Laurent De Backer, der selv blev kontaktet af Jose De Cauwer umiddelbart efter ransagningen for en uge siden. »Han forklarede mig, at hans hus var blevet undersøgt, og at politiet havde taget nogle produkter, som imidlertid ikke er på den forbudte liste og som stammer fra 1993«, siger De Backer. Politijagt på rytter Sagen mod Jose De Cauwer er en udløber af et større kompleks, der daterer sig tilbage til oktober sidste år. Her jagtede politiet en tidligere belgisk cykelrytter i Antwerpen. Under politijagten smed eksrytteren en flaske ud af vinduet. Den viste sig senere at indeholde spor af amfetamin, og det udløste hele efterforskningen. »Seks personer sidder i fængsel og adskillige andre er blevet afhørt«, oplyser talskvinde for den offentlige anklager i Antwerpen, Leen Nuyts. Jose De Cauwer blev ansat som træner under det belgiske cykelforbund sidst i 90'erne. Han var tidligere ansat i ledelsen hos de professionelle hold ADR., Tulip og Espace Card, og han var således med, da amerikaneren Greg Lemond vandt Tour de France for ADR-holdet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























