Den regerende Formel 1-verdensmester Michael Schumacher indtager poleposition i sin røde Ferrari, når sæsonens fjerde Grand Prix søndag køres på Catalunya-banen i Barcelona. Schumacher holder i forreste række ved siden af finnen Mika Häkkinen, som i sin McLaren-Mercedes-sølvpil fik næstbedste kvalifikationstid. De to følges af David Coulthard, Rubens Barrichello og Ralf Schumacher. Dermed er den tyske verdensmester måske tilbage på toppen, efter at de sidste to løb har bragt spænding tilbage i sæsonen. Da Michael Schumacher startede med at vinde både Australiens og Malaysias Grand Prix i suveræn stil, lignede det en lang sejrsmarch mod endnu en titel. Men da McLaren-Mercedes andenkører, skotten David Coulthard, vandt i Brasilien og Williams-BMWs Ralf Schumacher vandt Europapremieren på Imola for to uger siden - i et løb hvor verdensmesteren måtte udgå - vendte også spændingen tilbage. Michael Schumacher og David Coulthard deler førstepladsen med hver 26 point. Men søndag kan Ferrari og Michael Schumacher altså komme tilbage på kursen, hvis det bliver til sæsonens tredje sejr. Men måske kan det også blive Barcelonas Grand Prix, som finnen Mika Häkkinen har vundet de sidste tre år, som skal bringe den detroniserede verdensmester tilbage i VM-kampen. Häkkinen har hidtil i sæsonen kun kørt fire point ind på kontoen. Men uanset udfaldet søndag, resterer der stadig tolv Grand Prix'er efter løbet på Catalunya.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne har klar føring i afgørende stater
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce