Flensburg-Handewitt vandt lørdag for tredje gang i klubbens historie en af de europæiske håndboldturneringer. Det skete, da træner Erik Veje Rasmussens mandskab begrænsede et nederlag i den anden finalekamp i Europa Cuppen for pokalvindere mod målmand Kasper Hvidts spanske klub, Ademar Leon, til 19-24 efter at have vundet med 32-25 hjemme i Fördehalle. Men selv om Flensburg-Handewitt kun var bagud med 10-11 ved pausen, var det på et hængende hår, at klubben kunne tage trofæet med sig hjem til Flensburg. Foran 6000 tilskuere var Ademar Leon således foran med 19-13 midt i anden halvleg, og spændingen om det samlede udfald udløstes først, da den tyske landsholdskeeper Jan Holpert bare 21 sekunder før tid klarede et straffekast ved en spansk føring på 24-18, og Flensburg-Handewitt i stedet reducerede lige før sidste fløjt. Havde Ademar Leon vundet med syv, ville holdet være blevet samlet vinder på flest scorede udebanemål. »Det var en finale lige til et hjerteslag«, fastslog en lettet Erik Veje Rasmussen bagefter. At Ademar Leon holdt Flensburg-Handewitts score nede på kun 19 mål, var først og fremmest Kasper Hvidts fortjeneste. Han spillede en fremragende kamp mellem de spanske målstænger og klarede bl.a. tre straffekast. Lars Christiansen scorede fem - deraf ét på straffekast - Jan E. Jørgensen fire og Lars Krogh Jeppesen to gange for Flensburg-Handewitt, der vandt EHF Cuppen i 1997 og den nu nedlagte City Cup i 1999.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce